Når OML-beregninger bygger på et enkelt års meteorologiske data kan den geografiske fordeling af de beregnede koncentrationer ikke uden videre tages for pålydende. Dette gælder generelt, når man blot benytter et enkelt års data, men man skal specielt være varsom, hvis man ønsker forholdene belyst i bestemte retninger hos en isoleret nabo eller for et højhus, eller hvis beregningen involverer retningsafhængig bygningseffekt.
Denne problematik er kort omtalt i OML-modellens hjælpetekst (emnet: ”Hvordan fortolkes output fra modellen?”).
Her på websiden uddybes forklaringen.
Desuden omtales et par andre ting, man som bruger af modelresultater skal være opmærksom på.
Indhold:
Når OML-beregninger bygger på et enkelt års meteorologiske data kan den geografiske fordeling af de beregnede koncentrationer ikke uden videre tages for pålydende. Dette gælder generelt, når man blot benytter et enkelt års data, men man skal specielt være varsom, hvis man ønsker forholdene belyst i bestemte retninger hos en isoleret nabo eller for et højhus, eller hvis beregningen involverer retningsafhængig bygningseffekt.
Problemerne bunder i, at den geografiske fordeling af de beregnede koncentrationer er resultatet af et samspil mellem vindretningerne i det meteorologiske datasæt og brugerens input. Beregningsresultaterne er følsomme over for, hvor hyppigt bestemte vindretninger forekommer i det meteorologiske datasæt. Når datasættet bygger på et enkelt års meteorologiske observationer – og især når brugerens input er retningsafhængigt – kan usikkerheden på vindretningsdata være kritisk, alt afhængigt af den kontekst, beregningsresultaterne skal bruges i.
Ved brug af 10 års meteorologi kan man derimod som udgangspunkt godt tage beregnede koncentrationer for pålydende i de konkrete retninger og afstande.
Herunder gøres der rede for anbefalingerne fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet om, hvornår man kan tage OML-modellens beregnede resultater for pålydende, og hvornår usikkerhed omkring resultaternes retningsafhængighed nødvendiggør en anden tolkning af resultaterne. Det forklares også, hvilken fremgangsmåde (”konservativ retningstolkning”) det i givet fald anbefales at benytte.
Der skelnes i det følgende mellem ”skarp retningstolkning” og ”konservativ retningstolkning” af OML-modellens beregnede resultater.
”Skarp retningstolkning”: Modellens resultater tages for pålydende. Hvis eksempelvis en nabo er beliggende 300 meter stik øst for en forureningskilde, kan forureningsbelastningen vurderes på grundlag af OML’s beregningsresultat i dette punkt.
”Konservativ retningstolkning”: Der foretages en fortolkning af modellens beregningsresultater, så man får en vurdering ”på den sikre side”. Man kan opnå en sådan konservativ vurdering ved at aflæse koncentrationerne i alle punkter 360 grader rundt om kilden i en bestemt afstand (f.eks. 300 meter i førnævnte eksempel), og derefter tage den højeste værdi. Denne metode benævnes konservativ retningstolkning.
Det er afgørende hvilken kontekst beregningerne indgår i. I det følgende beskrives tre situationer:
Det er iboende i Miljøstyrelsens Luftvejledning, at der benyttes en konservativ retningstolkning, i den forstand at B-værdier kræves overholdt overalt uden for virksomhedens skel.
Så længe der ikke er ønske om at vurdere belastningen i et bestemt punkt, men blot den største belastning i hele området omkring en kilde, kan man blot i OML-modellens output aflæse den maksimale månedlige 99% fraktil i området og sammenligne den med B-værdien.
I den situation, hvor man ønsker at sikre beboerne i et højhus mod for stor forureningsbelastning, anbefales det at benytte en konservativ retningstolkning. Det indebærer, at man omkring kilden definerer cirkler af beregningspunkter i passende højder i højhusets afstand og aflæser den højeste koncentrationsværdi (maksimale månedlige 99-percentil).
Såfremt udledningen fra kilden er påvirket af retningsafhængig bygningseffekt kan denne konservative tolkning modificeres, jf. nedenstående eksempel under ”lugt”.
Hvis den højeste koncentration ligger langt fra skel eller et skel forløber tilnærmelsesvis cirkulært rundt om en kilde er der ingen fortolkningsproblemer, når man ønsker at bestemme den højeste belastning uden for skel.
Hvis skellet derimod forløber uregelmæssigt, samtidig med at de højeste koncentrationer indtræffer tæt ved skel, vil det ofte være relevant at benytte en konservativ tolkning af beregningsresultaterne. Det indebærer at man finder den korteste afstand fra kilden til skel, definerer en cirkel af beregningspunkter rundt om kilden i denne afstand, aflæser koncentrationerne i alle cirklens punkter uanset om de er inden for eller uden for skel, og derefter tager den højeste værdi. Det kommer dog an på en konkret vurdering hvorvidt man bør anvende en sådan konservativ tolkning. En skarp retningstolkning kan nødtvungent anvendes, når den geografiske fordeling af koncentrationer tydeligt er knyttet til samspillet mellem flere kilder og deres placering, og altså ikke skyldes meteorologiske tilfældigheder.
Hvis man ønsker at vurdere belastningen hos en konkret nabo på grundlag af et års data, bør man som udgangspunkt altid anvende konservativ retningstolkning pga. usikkerheden i vindretningerne og deres hyppighed. Som beskrevet ovenfor for Luftvejledningen kan der være situationer, hvor man nødtvungent må anvende skarp retningstolkning, fordi den geografiske fordeling af koncentrationer er knyttet til samspillet mellem flere kilder og deres placering.
Når brugeren har angivet, at der er retningsafhængige bygninger, som påvirker spredningen i OML-beregningerne, opstår der en situation, hvor en simpel konservativ tolkning må modificeres.
Eksempel: Hvis en bygning, der giver anledning til retningsafhængig bygningseffekt, er placeret i retningen 80 til 90 grader, vil den påvirke spredningen for vindretninger hen mod og bort fra bygningen, dvs. i intervallet 80-90 grader samt i de diametralt modsatte retninger, dvs. 260-270 grader. Derfor bør en konservativ retningstolkning være opdelt i to. Én tolkning i retningerne 80-90 og 260-270 samt én tolkning i de resterende retninger. Hvis belastningen ønskes vurderet hos en nabo, der i forhold til kilden bor i afstanden 200 meter og retningen 150 grader, vil en normal konservativ tolkning indebære, at der skal defineres beregningspunkter i afstanden 200 meter hele kompasset rundt. Da der imidlertid er en retningsbestemt bygningseffekt, som ikke gør sig gældende i retningen 150 grader, bør de punkter, der berøres af bygningseffekt, udelades. Det vil sige at retningerne 80-90 og 260-270 grader udelades fra den konservative retningstolkning.
Hvis der er tale om beregninger vedrørende lugtgener fra landbrugsejendomme (reglerne for miljøgodkendelse af husdyrbrug), skal man fra 1. august 2014 foretage OML-beregninger på grundlag af 10 års meteorologiske data. Derved bliver beregningsresultaterne mere statistisk pålidelige, og man kan godt tage resultaterne for pålydende, når man skal vurdere hvilken belastning en bestemt nabo i en given retning og afstand er udsat for.
Såfremt man foretager beregninger vedrørende lugt fra virksomheder og baserer beregningerne på 10 års meteorologi kan man også benytte skarp tolkning; for nærværende (januar 2015) er det dog normal praksis blot at benytte et års meteorologi i den type sager.
Vær opmærksom på, hvilken værdi af ruhedslængden, z0, der er benyttet ved beregningen. Den er angivet under overskriften Receptordata.
Vær opmærksom på, at receptornettet skal lægges med en rimelig tæthed. Hvis man bruger OML til beregning af skorstenshøjder må der ikke være store "huller" mellem receptorerne omkring det punkt, hvor den største 99%-fraktil af koncentrationen beregnes.
Man skal også være opmærksom på, om den maksimale 99%-fraktil er fundet for een af de nærmeste eller fjerneste receptorer.
