Aarhus Universitets segl

Atmosfæriske Målinger

Viden om luftkvalitetens indvirkning på sundhed, miljø og klima

Sektionen Atmosfæriske Målinger beskæftiger sig med forskning, rådgivning, overvågning og undervisning inden for de fysiske og kemiske processer, der styrer luftkvaliteten og dens udvikling samt den atmosfæriske påvirkning af jordoverflader. Vi arbejder for at beskytte menneskers sundhed, bevare naturens balance, sikre et rent vandmiljø og skabe et bedre klima for fremtiden.

Atmosfæriske Målinger er ansvarlige for dele af den national overvågning af luftkvalitet i Danmark og vores faglige ekspertise har rødder tilbage i Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium i 1977 (Læs mere om vores historiske baggrund).

Se også video om sektionens arbejde med luftforurening i danske byer.

Sektionen har seks fokusområder:

  1. Vi kortlægger og analyserer, hvordan gasser og partikler påvirker luftkvaliteten og klimaet.
  2. Vi studerer helbredseffekter af sundhedsskadelige partikler fra trafik og brænderøg
  3. Vi måler, hvordan befolkningen udsættes for luftforurening og pollen.
  4. Vi ser på globale forureningsproblemer og klimaforandringer i Arktis.
  5. Vi undersøger, hvordan kvælstof fra luftforurening på påvirker natur og vandmiljø.
  6. Vi fokuserer på ammoniak fra landbruget og udvikler modeller for at mindske belastningen.

1. Luftkvalitet og klimaændringer

Sektionen har i mange år arbejdet med at kortlægge og forstå de processer, der styrer, hvordan drivhusgasser som CO2 og metan samt kortlivede gasser og partikler i atmosfæren (”short-lived climate forcers") udvikler sig. Studierne forgår både i Arktis og i og omkring Danmark, især i danske naturområder. Vores store Horizon Europe forskningsprojekter GreenFeedback og CleanCloud har netop fokus på klima og luftkvalitet.

2. Luftbårne partikler

Selvom partikler er den mest sundhedsskadelige form for luftforurening, er der stadig uvished om hvilken type partikler der er mest skadelig. For at forbedre forståelsen af luftbåren partikelforurening undersøger sektionen derfor den luftbårne partikelforurening; vi udfører målinger af partiklernes forskellige fysiske og kemiske egenskaber i miljøet, herunder deres kemiske sammensætning i forskellige størrelsesfraktioner. 

Sektionen fokuserer også på partikler fra trafikken, i røgen fra brændeovne og pejse samt i luften, i byen og landdistrikter. Undersøgelserne er tæt knyttet til vores studie af luftforeningens konsekvenser for menneskers helbred.

Vores arbejde fokuserer også på partiklernes påvirkning af klimaet. Sektionen koordinerer det danske ACTRIS netværk, som er en del af det europæiske forskningsnetværk, der kortlægger partiklernes klimapåvirkning. Vi huser desuden den største danske ACTRIS station på campus Risø og den nordligst beliggende ACTRIS station ved Villum Research Station i Nordøstgrønland.

3. Human eksponering for luftbåren forurening

Sektionen undersøger, hvor meget den danske befolkning udsættes for luftforurening og luftbårne allergener som pollen. Det gør vi ved at måle folks daglige påvirkning, se på data fra faste målinger og ved at bruge modelberegninger i samarbejde med sektionen for atmosfærisk modellering.

Vi har også et tæt samarbejde med landets miljø- og arbejdsmedicinere om analyser af negative helbredseffekter. Vores målinger og modeludvikling inden for pollenområdet er på højeste internationale niveau, og sektionen er del af en række internationale netværk, herunder flere europæiske COST actions.

4. Arktisk forskning

Sektionen har i mange år udført forskningsprojekter i Arktis på et højt internationalt niveau. I det arktiske undersøger vi miljøfremmede stoffer som kviksølv og organiske forbindelser, der ophobes i fødekæderne og giver et direkte mål for den globale forurening. Vores studier fokuserer også på udvekslingen af drivhusgasser mellem atmosfære, hav og is, samt mere kortlevede gasser og partikler, som påvirker klimaet.

De sidstnævnte studier omhandler blandt andet sod. Når sod falder ned på sne og isdækkede arktiske overflader, reduceres reflektionen af sollys– hvilket forstærker opvarmningen i området via albedoeffekten. De fokuserer også på ozon og flygtige organiske forbindelser (VOC’er) i den nederste del af den arktiske atmosfære.

Vi måler drivhusgasserne CO2 og metan ved vores ICOS-station, som er en del af den Europæiske forskningsinfrastruktur. Stationen er den nordligst beliggende ICOS-station og således afgørende for vores globale forståelse af, hvordan koncentrationen af drivhusgasser udvikler sig.

Sektionen foretager dens arktiske arbejde indenfor AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Program) under Arktisk råd. Derudover deltager vi en række danske og internationale projekter, som Horizon Europe projekterne GreenFeedback (vores sektion koordinerer) og CleanCloud, (sektionen for Atmosfærisk Modellering koordinerer).

Endelig er et omdrejningspunkt for sektionens arbejde på Arktis Villum Research Station i Nordøstgrønland. Forskningsstationen blev etableret i 2014 med støtte fra Villum Fonden. Den drives af Aarhus Universitet og Institut for Miljøvidenskab har en ledende rolle.

5. Luftbåren kvælstofforurening

Den danske natur er under pres fra nedfald af luftbåret kvælstof, der stammer fra forbrænding og landbrug. Ofte overstiger dette kvælstof, hvad de følsomme økosystemer kan tåle. Derfor er studiet af kvælstofnedfald i natur og vandmiljø et vigtigt forskningsområde for sektionen.

Vi undersøger blandt andet samspillet mellem luft og miljø på feltstudier i danske naturområder gennem målinger på heder og enge samt i skove og kystnære farvande.

Vores mål er at bidrage til at forstå dette samspil og udvikle nye matematiske beskrivelser til brug i modeller til beregning af luftkvalitet og atmosfærisk afsætning.

6. Landbrugets luftbårne forurening

De danske ammoniakemissioner er blandt Europa største per km2. Eftersom vores nationale registerdata giver unikke forskningsmuligheder, er ammoniak fra landbruget et forskningsområde for sektionen.

Overvågningsaktiviteterne har også væsentlige spin-off-effekter på vores luftforskning, da de giver adgang til måledata af høj kvalitet samt modelmæssig og eksperimentel ekspertise. Vi har desuden udviklet en internationalt anerkendt model for ammoniakemissioner med særlig høj rumlig og tidslig opløsning sammen med andre sektioner på Institut for Miljøvidenskab.

Nordøstgrønland. Forskningsstationen blev etableret i 2014 med støtte fra Villum Fonden. Den drives af Aarhus Universitet og Institut for Miljøvidenskab har en ledende rolle