Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Terrænkort i OML

Ny metode til at hente terrændata til OML

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har valgt at lukke kortforsyningen.dk ved udgangen af 2021. Det betyder desværre, at de terræn kort (DHM-2007/terræn), som OML direkte henviser til, ikke længere er tilgængelige via denne hjemmeside. I stedet kan terrændata hentes via www.datafordeleren.dk eller www.dataforsyning.dk. Den samme bruger og log-in kan benyttes til dataforsyningen som til kortforsyningen, men til datafordeleren skal man oprette sig som ny brugere.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har ligeledes valgt at ændre filformaterne fra .asc til .tif. OML-Multi version 7.0 kan ikke læse tif format, derfor skal filerne konverteres. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har lavet følgende beskrivelse af, hvordan man kan formatoversætte fra tif til asc: https://envs2.au.dk/OML/Downloads/formatering-geotif-asc.pdf. Jeg anbefaler, at I følger denne metode og arbejder med QGIS og OSGeo4W Shell.

Terrændata skal stadig indlæses i OML-Multi via undermenuerne ’Receptorer’ -> ’Hent terrænhøjder fra kortforsyningen’. Når UTM-koordinaterne er indtastet i modellen, fortæller OML stadig hvilke 10 km kvadranter, som skal hentes. Men brugerne skal selv vælge, hvor filerne skal hentes og forberede filerne til at kunne indlæses i OML.

Nedenfor beskrives fremgangsmåderne til hvor terrændata kan hentes og hvordan de klargøres til bruge i OML-modellen. Der skal hentes terrændata fra den nyeste version af Danmarks højdemodel (DHM). Terrændata vælges stadig for 10 km blokke, men via www.dataforsyningen.dk fås 100 filer - en for hver kvadratkilometer, hvorimod man via www.datafordeleren.dk får en fil.

Hent data via dataforsyningen

Data findes her https://dataforsyningen.dk/data/930

Vælg Danmarks Højdemodel – Terræn ( 10 km blokke), samt det ønskede område og download filer.

Åben OSGeo4W Shell og gå til mappen hvor de downloadede terrændata ligger. De 100 tif filer skal kombineres til 1 fil, hvilket kan gøres på følgende måde vha- gdalbuildvrt.


gdalbuildvrt alle_mine_tif_filer.vrt *.tif

Hernæst skal filen formatoversættes vha gdal_translate -of AAIGrid.


gdal_translate -of AAIGrid alle_mine_tif_filer.vrt min_nu_samlede_fil.asc

Da terrændata i de nyere versioner af DHM har en højere rummelig opløsning end hvad OML anvender, skal data aggregeres til 10 m, hvilket kan gøres samtidig med formatoversættelsen vha. -tr XX XX


gdal_translate -of AAIGrid –tr 10 10 alle_mine_tif_filer.vrt min_nu_samlede_10km_fil.asc

 

Sørg for at filnavnet på den endelig terrændatafil efter sammenlægning og filoversættelse stadig har navnet knyttet til den 10 km blok, som data er fra, eksempelvis DTM10_617_70.acs

Hent terræn data via datafordeleren

Data findes her Datafordeler.dk | Datafordeler

Opret ny bruger og log-in. Der skal også oprettes en tjenestebruger før data kan hentes.

Gå dernæst til filudtræk og tryk download. Søg efter DHMTerraen i søgefeltet, marker herefter DHMTerraen i listen, og gå dernæst videre til næste side. Her skal afgrænsningen vælges. OML-modellen oplyser, hvilken 10 km kvadratnet som skal bruges. Alternativt kan dette kort også bruges https://dmweb.sdfe.dk/maps/datafordeleren.html. Tryk gem, og data vil blive sendt til download til din email.   

Nu skal data klargøres til brug i OML. Åben OSGeo4W Shell og gå til mappen hvor den eller de downloadede terrændata ligger. Formatoversæt filen vha. gdal_translate -of AAIGrid.


gdal_translate -of AAIGrid 10kmblok_tif_fil.tif 10kmblok_asc_fil.asc

Da terrændata i de nyere versioner af DHM har en højere rummelig opløsning end hvad OML anvender, skal data aggregeres til 10 m, hvilket kan gøres samtidig med formatoversættelsen vha. -tr XX XX


gdal_translate -of AAIGrid –tr 10 10 10kmblok_tif_fil.tif 10kmblok_10m_asc_fil.asc

Sørg for at filnavnet på den endelig terrændatafil efter filoversættelse stadig har navnet knyttet til den 10 km blok, som data er fra, eksempelvis DTM10_617_70.acs