Hvis man måler luftforureningen med partikler, så vil en forholdsvis lille del af partiklerne være 'født' som partikler (såkaldt primære partikler), mens en meget stor del stammer fra forurening, der er 'født' som gasarter, og som er transporteret over store afstande (såkaldt sekundære partikler).
I Danmark er det almindeligvis langt under halvdelen af partikelforureningen, der er lokalt dannet på grund af f.eks. trafik og brændeovne.
Hvad angår spørgsmålet om partiklernes oprindelse, så kommer de nærmere detaljer kommer an på, hvilke størrelser af partikler man betragter:
Svævestøv, også benævnt som TSP. Tidligere - frem til år 2000 - målte man normalt koncentrationen af svævestøv (TSP) - det vil sige, at man målte de partikler, der kan opsamles direkte fra luften på et filter. Dette afhænger af vindhastigheden, men er groft sagt alle partikler, der er mindre end 25 mikrometer. Årsmiddelværdien skulle i henhold til danske grænseværdier ligge under 150 mikrogram/m3.
PM10. Efter år 2000 trådte der EU-grænseværdier i kraft, som gælder for PM10, dvs partikler mindre end 10 mikrometer. Ved målingen medtager man altså ikke de allergroveste partikler fra svævestøv. Årsmiddelværdien af PM10 skal efter år 2005 ligge under 40 mikrogram/m3.
PM2.5 (fine partikler). Der er i et EU-direktiv fra 2008 vedtaget grænseværdier som tager sigte på endnu mindre partikler. For PM2.5, dvs. partikler, der er mindre end 2,5 mikrometer, er vedtaget en EU-grænseværdi på 25 mikrogram/m3 som årsmiddelværdi, gældende fra 2015..
Målingerne koncentreres nu til dags om at måle PM10 og PM2.5, idet de er bedre målestokke for den sundhedsmæssige effekt af partikelforureningen end svævestøv.
Søjlerne herover viser skematisk, hvor forureningen med PM10 stammer fra.
Figuren er hentet fra rapporten Luftforurening med partikler i Danmark (side 28). Denne rapport giver en grundig indføring i problemstilling omkring partikler. Rapporten er udarbejdet for Miljøstyrelsen i 2005 af medarbejdere ved DMU samt flere andre institutioner (Miljøprojekt 1021, Miljøstyrelsen 2005).
De tre søjler viser fordelingen henholdsvis
Der er tale om bidragene regnet som middelværdi over et år. Søjlerne forklares nærmere i det følgende.
I alle tre søjler ses et bidrag (grønt) fra naturlige kilder. Det optræder i forbindelse med høje vindhastigheder, f.eks. ved ophvirvling af jord eller ved forstøvning af havvand (saltpartikler).
Det blå bidrag - fjerntransport - går også igen i samtlige søjler. På figuren er der ikke vist nogen yderligere opdeling, men disse partikler er dels primære partikler, som er udsendt direkte ved forbrænding, dels sekundære partikler, som er dannet ved kemisk omdannelse af gasser i atmosfæren. En stor del af de fjerntransporterede partikler er menneskeskabte, men en del skyldes vulkansk aktivitet, brande i skov- og moseområder, eller gasser, der naturligt udsendes fra vegetation og via kemiske reaktioner danner partikler. Kun en meget lille del af fjerntransporten skønnes at komme fra danske kilder.
Tilsammen udgør det grønne og det blå bidrag et baggrundsniveau, dannet af naturlige kilder samt fjerntransporterede partikler. Baggrundsnivauet ligger på godt 20 mikrogram/m3.
På søjlerne for by-baggrund og trafikerede gader optræder byens eget bidrag, som i København ligger på 2-4 mikrogram/m3. Det stammer dels fra trafik, dels andre kilder.
Endelig viser søjlen for den trafikerede gade et yderligere bidrag fra den lokale trafik. På meget stærkt trafikerede gader som Jagtvej er det ca. 10 mikrogram/m3, og på H.C. Andersens Boulevard ca. 18 mikrogram/m3. Bemærk at bidraget fra trafik ikke blot skyldes udstødning - det fremgår af den efterfølgende figur, hvor bidragene til PM2.5 (fine partikler) er splittet op.
De viste værdier er gennemsnit for nogle år omkring år 2002. De vil variere fra år til år, afhængigt af bl.a. de meteorologiske forhold.
