Langtransporteret luftforurening i Grønland måles på VILLUM RESEARCH STATION, som ligger på militærstationen, Station Nord, i Nordgrønland.
Det nuværende måleprogram for luftforurening er en væsentlig opgradering af det tidligere program. Siden 1990 har Miljøstyrelsen finansieret Århus Universitets arbejde med programmet for overvågning af luftforurening i Arktis. Arbejdet udføres inden for det internationale program ”Arctic Monitoring and Assessment Program, AMAP” under Arktisk Råd.
Indtil 2014 blev overvågningen gennemført fra et lille skur, Flyger's Hut, som ligger 2,5 km uden for Station Nord. I 2013 og 2014 blev den atmosfæriske overvågning flyttet til nye anlæg i et 110 m2 Luftobservatorium med specielle indtag til måling af partikler og gasser i luften. Den ligger 2 km uden for Station Nord og ca. 500 m fra Flyger's Hut