| Engelsk navn | Atmospheric Chemistry and Physics |
| Sektionsleder | Ole Hertel (Atmospheric Processes) Thomas Ellermann (Atmospheric Air Quality) |
| Medarbejdere | Se liste |
| Fysisk placering | AU Roskilde |
| Faglige stikord | Overvågning, AMAP, DANCEA, NOVANA, luftforureningsmålinger, partikelforurening, human eksponering for luftforurening, kvælstofafsætning, luftforurening fra landbruget, ammoniak, arktisk forskning |
| Links | Instituttet har et omfattende sæt af sider om luftforurening, herunder en gren om luftforureningsmålinger |
Sektionens arbejde har fokus på forskning, rådgivning, overvågning og undervisning i relation til studier af de fysiske og kemiske processer som styrer niveau og udviklingstendens for luftkvalitet og den atmosfæriske afsætning. Sektionen varetager nationale opgaver med overvågning af luftkvalitet. Arbejdet i sektionen har fokus på betydningen for human sundhed, natur og vandmiljø samt interaktionen med klimaet.
Sektionens arbejde bygger på ekspertise og erfaring med forskning, undervisning, overvågning, og rådgivning omkring atmosfærisk kemi og fysik, som har sine rødder helt tilbage til dannelsen af Miljøstyrelsens Luftforureningslaboratorium i 1977.
Hent hæftet Fra Aerosollaboratoriet til ATMI (PDF 4,1 MB) om sektionens historiske baggrund.
| Sektionen for Atmosfærisk Kemi og Fysik har udarbejdet denne video, som giver en kort introduktion til sektionens arbejde med overvågning og måling af luftforurening i Danmarks byer, ved bl.a. sektionsleder Thomas Ellermann. Se videoen her (ca. 2½ minut) |
Den danske natur er under pres fra afsætning af luftbåren kvælstof udledt i forbindelse med forbrændingsprocesser og landbrugsproduktion. I mange tilfælde overstiger kvælstofafsætningen de følsomme økosystemers tålegrænser. Afsætningen af atmosfærisk kvælstof til natur og vandmiljø udgør derfor et centralt forskningsområde for sektionen. Dette arbejde omfatter blandt andet feltstudier af vertikale koncentrationsgradienter og stofflukse over danske naturområder – bla. målinger i skovområder, på hedearealer, enge mm. Målet er at bidrage til forståelsen af disse processer samt til udviklingen af nye matematiske beskrivelser til anvendelse i modeller til beregning af luftkvalitet og atmosfærisk afsætning.
Ammoniak fra landbruget udgør en væsentlig belastning af naturen i Danmark. Ammoniak er et særligt fokus for sektionens forskning, da danske ammoniakemissioner per km2 er blandt de største i Europa og fordi de danske registerdata giver mulighed for forskning, som er unik på internationalt plan. Derudover giver overvågningsaktiviteterne væsentlige spin-off effekter til forskning inden for området i form af adgang til måledata af høj kvalitet og fagekspertise på det modelmæssige og eksperimentelle plan. I samarbejde med medarbejdere fra andre sektioner i Institut for Miljøvidenskab er der udviklet en internationalt anerkendt state-of-the-art model for udslippet af ammoniak med meget høj rumlig og tidslig opløsning. Modellen for udslip af ammoniak er baseret på registerdata, informationer om landsbrugspraksis, en vækstmodel for afgrøder samt meteorologiske forhold. Modellen anvendes ud over forskning i dag også i undervisning, i overvågningsprogrammet og i reguleringen af dansk landbrug. Modellen er igennem de seneste år blevet implementeret i EMEP-modellen, som anvendes i det europæiske samarbejde omkring overvågning af grænseoverskridende luftforurening og anses i dag som udgangspunktet for fremtidig forskning inden for rammerne af et større international konsortie.
Sektionen har endvidere fokus på spredningen af landbrugets pesticider til naturområder. Et særligt måleprogram har været designet til studier af spraydrift i forbindelse med sprøjtning af marker – disse målinger er i samarbejde med sektionen for luftforureningsmodeller anvendt til udvikling og test af et modelværktøj.
Sektionen har en lang tradition for forskningsprojekter på højt internationalt niveau i det arktiske område, hvor studier af miljøfremmede stoffer som kviksølv og persistente organiske forbindelser ophobes i fødekæderne og giver et direkte mål for den globale forurening.
En anden type studier fokuserer på udvekslingen af kuldioxid mellem atmosfære, hav og is, samt studier af kortlevede gasser og partikler som påvirker klimaet. Det sidste drejer sig blandt andet om sod som ved afsætning på overfladen reducerer refleksionen af sollys fra sne og is (reducerer albedo), men også om drivhusgasser som ozon og metan i den nederste del af den arktiske atmosfære.
Arbejdet foretages indenfor AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Program), hvor den danske indsats finansieres via DANCEA. Herudover deltager sektionen i en række danske internationale projekter bl.a. to Nordic Centre of Excellence og et projekt i forbindelse med EU's 7. Framework Program.
Et meget vigtigt omdrejningspunkt for sektionens arktiske forskning er forskningsstationen Villum Research Station i Nordøstgrønland, der blev oprettet i 2014 i kraft af en donation fra Villum Fonden, og som drives af Aarhus Universitet - og hvor Institut for Miljøvidenskab har en central rolle for driften.
Partikler regnes for den mest sundhedsskadelige luftforurening, men det er fortsat ikke klart, hvad der er ved partiklerne, som fører til disse effekter. Sektionen har derfor gennem en årrække arbejdet med at karakterisere den luftbårne partikelforurening. Denne karakterisering består i målinger af forskellige fysiske og kemiske egenskaber ved partiklerne i det eksterne miljø herunder kemisk sammensætning i forskellige størrelsesfraktioner. Fokus har været på partikler fra trafikken, i brænderøg, bybaggrund og landområder. Dette arbejde er tæt knyttet til arbejdet med bestemmelse af humaneksponering til luftforurening.
Sektionen arbejder med kvantificering af befolkningens udsættelse for luftforurening og luftbårne allergener (fx pollen) gennem personbårne målinger, fortolkninger af rutinemæssige målinger i overvågnings-programmerne samt i samarbejde med sektionen for luftforureningsmodeller også gennem modelberegninger. Endvidere har sektionen et tæt samarbejde med landets miljø- og arbejdsmedicinere omkring analyse af de helbredsmæssige effekter. Arbejdet med målinger og modeludvikling inden for pollenområdet er på højeste internationale niveau og omfatter deltagelse i diverse internationale netværk bla. flere COST actions.
Sektionen har gennem en årrække arbejdet med kortlægning af kuldioxid og kortlevede "climate forcers" dvs. gasser og partikler med kort levetid i atmosfæren. Disse studier foregår som sagt i det arktiske, men også studier i og omkring Danmark bla. i danske naturområder har stor fokus i sektionen.
Sektionen Emissionsmodellering og miljøgeografi er ansvarlig for udarbejdelsen af de officielle danske nationale emissionsopgørelser. Vi udvikler også emissionsfremskrivninger som anvendes ved evaluering af mulige effekter af lokale, nationale og internationale politikker. Der udføres forskning for at understøtte forbedringer og kvalitetssikring af disse opgørelser samt med henblik på at udvikle strategier og metoder til at afhjælpe emissionernes effekter på samfundet.
Se: Hjemmeside for nationale emissionsopgørelser | Om arbejdet med emissionsopgørelser
Du kan finde information om de faglige resultater af forskning og rådgivning udført af sektionen via følgende links:
