Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Biochar

Biochar produceres ved pyrolyse af organisk materiale som afgrøderester og organiske gødningsfraktioner. Biochar har et meget højt indhold af kulstof kombineret med lavt indhold af brint og ilt, hvilket medfører at det er meget svært nedbrydeligt. Når biochar tilføres jord bindes kulstof i jorden i mange årtier, og derved reduceres atmosfærens indhold af CO2.

Samtidig har biochar en gunstigt effekt på jordkvaliteten bla. jordstruktur, pH, WHC, fosfat, og udgør en overflade for mikrobiel vækst. I vores forskning undersøger vi fordele og eventuelle økotoksikologiske effekter på jordens mikrobielle samfund og øvrige organismer af at binde biochar-kulstof i jord.