Her er resultater fra beregninger af depositionen af kvælstof til udvalgte naturområder for året 2005.
En del af depositionen sker i form af tørdeposition af ammoniak. Der er udført detaljerede beregninger for denne del med brug af modellen OML-DEP. Modellen beregner afsætning af ammoniak til et område på 16 km x 16 km omkring det udvalgte naturområde. Kilderne til ammoniak-emissionen er i høj grad lokale landbrug.
Den geografiske opløsning i forbindelse med beregningerne er på 400 m x 400 m.
Input til modellen er bl.a. detaljerede emissionsopgørelser med en geografisk opløsning på 100 m x 100 m. Endvidere er modellen koblet til regionalskala-modeller, som forsyner OML-DEP med information om ”baggrundskoncentration” af ammoniak. Baggrunds-bidraget omfatter ammoniak fra kilder uden for feltet på 16 km x 16 km.
For 2005 er beregningerne foretaget for områderne anført i nedenstående tabel.
Du kan se detaljerede kort over depositionen til disse udvalgte områder. Kortene er samlet i et dokument i pdf-format (NB! filen er meget stor, ca. 6 MB).
Bemærk at depositionen hidrørende fra ammoniak som vist på kortene kun udgør en lille del af den samlede kvælstofdepositon. For at finde den totale kvælstof-deposition skal det viste bidrag fra ammoniak lægges sammen med andre bidrag. Disse andre bidrag drejer sig om deposition af de ikke lokale kvælstofkomponenter, og kan igen opdeles i to dele: tørdeposition af kvælstofilter og partikelbundet kvælstof samt våddeposition af kvælstof. Tabellen herunder giver et overblik over størrelsesordenen af de 3 bidrag.
Kvælstofdeposition (kg N/ha) til udvalgte danske lokaliteter og naturtyper beregnet for 2005. |
|||||
Lokalitet og stations nr. | Naturtype | NH3-N tør-deposition | Øvrige tør-deposition | Våd-deposition | Total-deposition |
Anholt | Græs | 1 | 5 | 5 | 11 |
Frederiksborg | Nåleskov | 2 | 11 | 5 | 18 |
Keldsnor | Landbrug | 3 | 4 | 7 | 14 |
Lindet | Nåleskov | 6 | 11 | 8 | 25 |
Tange | Løvskov | 5 | 8 | 7 | 20 |
Ulborg | Nåleskov | 4 | 10 | 7 | 21 |
Idom Hede | Hede | 3 | 3 | 7 | 13 |
Hjelm Hede | Hede | 3 | 3 | 7 | 13 |
Ulvemose V (83, 84) | Hede | 2 | 3 | 7 | 12 |
Urup Dam (113) | Rigkær | 5 | 4 | 5 | 14 |
Randbøl Hede (103) | Hede | 3 | 3 | 7 | 13 |
Nørholm Hede (101) | Hede | 3 | 3 | 7 | 13 |
Trehøje Hede | Hede | 4 | 3 | 7 | 14 |
Vrads/Bavnhede (44) | Hede | 2 | 3 | 7 | 12 |
Paradisbakkerne 136) | Hede | 2 | 5 | 5 | 12 |
Skidendam (187) | Mose | 1 | 4 | 5 | 10 |
Holm mose (17) | Mose | 4 | 4 | 8 | 16 |
Draved C og V (115) | Mose | 4 | 3 | 8 | 15 |
Afblæsningsfladen (7) | Fugtig klitlavning | 1 | 4 | 5 | 10 |
Bøndersvig (153) | Lavmose | 2 | 4 | 6 | 12 |
Holmegaardsmose (149) | Mose | 2 | 4 | 6 | 12 |
Klibjerg/Esberg (111) | Klithede | 2 | 4 | 7 | 13 |
Stenholt Højmose (53) | Højmose | 4 | 3 | 6 | 13 |
Kongenshus NØ (30) | Hede | 3 | 3 | 6 | 12 |