OML-DEP er en specialversion af OML-modellen. "DEP" står for "deposition".
I OML-DEP er OML-modellen blevet udvidet med et modul til beregning af afsætning af ammoniak på lokalskala.
OML-DEP benyttes af AU forbindelse med nationale programmer for overvågning af miljøet (NOVANA).
Således er der udarbejdet kort over kvælstofdeposition til udvalgte naturområder - se siderne om Depositionsberegninger.
Når modellen benyttes til dette formål, arbejder den i et område på 16 km x 16 km. Inden for området kan modellen beregne afsætning af ammoniak med en geografisk opløsning på 400 m x 400 m.
Input til modellen er bl.a. detaljerede emissionsopgørelser med en geografisk opløsning på 100 m x 100 m. Endvidere er modellen koblet til regionalskala-modeller, som forsyner OML-DEP med information om ”baggrundskoncentration” af ammoniak. Baggrunds-bidraget omfatter ammoniak fra kilder uden for feltet på 16 km x 16 km.
Som nævnt er OML-DEP ikke til rådighed for almindelige brugere. Derimod er der i OML-Multi version 6 mulighed for at foretage estimater af deposition med henblik på VVM-redegørelser i forbindelse med påvirkning af terrestrisk og marin natur. Se Depositionsestimater