Aarhus Universitets segl

Kvælstofdeposition til udvalgte naturområder for 2004

Vælg andet år...

 

Her er resultater fra beregninger af depositionen af kvælstof til udvalgte naturområder for året 2004.

 

En del af depositionen sker i form af tørdeposition af ammoniak. Der er udført detaljerede beregninger for denne del med brug af modellen OML-DEP. Modellen beregner afsætning af ammoniak til et område på 16 km x 16 km omkring det udvalgte naturområde. Kilderne til ammoniak-emissionen er i høj grad lokale landbrug.

 

Den geografiske opløsning i forbindelse med beregningerne er på 400 m x 400 m.

 

Input til modellen er bl.a. detaljerede emissionsopgørelser med en geografisk opløsning på 100 m x 100 m. Endvidere er modellen koblet til regionalskala-modeller, som forsyner OML-DEP med information om ”baggrundskoncentration” af ammoniak. Baggrunds-bidraget omfatter ammoniak fra kilder uden for feltet på 16 km x 16 km.

 

For 2004 er beregningerne foretaget for områderne anført i nedenstående tabel.

 

Du kan se detaljerede kort over depositionen til disse udvalgte områder. Kortene er samlet i et dokument i pdf-format (NB! filen er meget stor, ca. 6 MB)

 

Bemærk at depositionen hidrørende fra ammoniak som vist på kortene kun udgør en lille del af den samlede kvælstofdepositon. For at finde den totale kvælstof-deposition skal det viste bidrag fra ammoniak lægges sammen med andre bidrag. Disse andre bidrag drejer sig om deposition af de ikke lokale kvælstofkomponenter, og kan igen opdeles i to dele: tørdeposition af kvælstofilter og partikelbundet kvælstof samt våddeposition af kvælstof. Tabellen herunder giver et overblik over størrelsesordenen af de 3 bidrag.

Kvælstofdeposition (kg N/ha) til udvalgte danske lokaliteter og naturtyper beregnet for 2004. Værdierne angiver den gennemsnitlige deposition til det 400 m x 400 m felt, som ligger centralt i naturområdet. Tabellen angiver tørdepositionen af ammoniak, den øvrige tørdeposition og våddeposition. De angivne stationsnumre refererer til stationsnummer i den terrestriske del af NOVANA. Øvrig tørdeposition og våddeposition er beregnet med DEHM.
           
Lokalitet og stations nr. Naturtype NH3-N tør-deposition Øvrige tør-deposition Våd-deposition Total-deposition
Anholt Græs 0,4 4,5 6,5 11
Frederiksborg Nåleskov 1 5,8 6,7 14
Keldsnor Landbrug 1,7 5,6 8,4 16
Lindet Nåleskov 6,9 3 8,8 19
Tange Løvskov 7,3 3 6,9 17
Ulborg Nåleskov 4 3 7,7 15
Idom Hede Hede 2,8 2,7 7,4 13
Hjelm Hede Hede 3,3 2,5 7,3 13
Ulvemose V (83, 84) Hede 2,2 3,3 7,7 13
Urup Dam (113) Rigkær 3,9 4,5 8,1 17
Randbøl Hede (103) Hede 2,5 3,6 7,9 14
Nørholm Hede (101) Hede 3,3 2,5 7,8 14
Trehøje Hede Hede 4,5 2,5 8,2 15
Vrads/Bavnhede (44) Hede 2,2 4,4 7,3 14
Paradisbakkerne 136) Hede 1,3 6,6 6,3 14
Skidendam (187) Mose 0,5 5,8 6,7 13
Holm mose (17) Mose 4 3,6 8,8 16
Draved C og V (115) Mose 3,9 2,9 8,7 15
Afblæsningsfladen (7) Fugtig klitlavning 0,4 5,8 5,6 12
Bøndersvig (153) Lavmose 1,4 5,8 5,6 13
Holmegaardsmose (149) Mose 2 4 8,3 14
Klibjerg/Esberg (111) Klithede 1,4 3 7,7 12
Stenholt Højmose (53) Højmose 3,2 3,2 7 13
Kongenshus NØ (30) Hede 2,9 3,2 7 13