Aarhus Universitets segl

Niveauer og tendenser : kvælstofoxider NO, NO2 og NOX

Denne side beskriver forurening med kvælstofoxiderne NO og NO2 samt deres sum, NOX.
De væsentligste kilder til forurening med kvælstofoxider er trafik og kraftværker. Bilers udstødning indeholder en blanding af kvælstofoxider, som hovedsageligt består af NO og nogle få procent NO2.
NO2 er sundhedsskadeligt, og der er fastsat grænseværdier for det, mens der ikke findes grænseværdier for NO alene. Imidlertid sker der i atmosfæren en kemisk omdannelse, hvorved der hurtigt dannes sundhedsskadelig NO2. Mængden af NO2 i luften er i høj grad afhængig af tilstedeværelsen af ozon i luften. Derfor vil en reduktion i udslippet af kvælstofoxider ikke i fuldt omfang slå igennem i den NO2-koncentration, der findes i luften. 
NOX er summen af NO og NO2, og NOX-niveauet påvirkes ikke af ozon.
NO2 indgår i smogvarslingssystemet.

 

Grænseværdier
Et EU-direktiv fra 2008 om "Luftkvaliteten og renere luft i Europa" fastlægger grænseværdier (2008/50/EF). 

NO2
Grænseværdierne for NO2 er fastlagt på grundlag af en helbredsmæssig vurdering. Grænseværdierne, 40 µg/m3 for årsgennemsnittet og 200 µg/m3 som timemiddelværdi, som højst må overskrides 18 gange på et år, er gældende siden 2010. 
Siden 2010 har grænseværdien for årsgennemsnittet kun været overskredet på en enkelt målestation, nemlig H.C. Andersens Boulevard i København (se kurven med middelværdier). 
Grænseværdien for timemiddelværdien af NO2 er med stor margin overholdt. 

NOX 
Til beskyttelse af plantevækst skal årsgennemsnittet for NOx i landområder være under 30 µg (ækvivalent NO2)/m3 fra 19. juli 2001. De målte koncentrationer er under halvdelen af denne værdi.

 

Se iøvrigt: tabel over grænseværdier.

 

Tendens
Koncentrationen af NOx er gået markant ned siden starten af 1990'erne. En hovedårsag er at emissionen af NOx fra benzindrevne er blevet reduceret kraftigt, efterhånden som der er kommet katalysatorer på bilerne og iøvrigt indført forbedret teknologi. 
Koncentrationen af NO2 er også nedadgående, men ikke i samme takt som for NOx. Forklaringen er bl.a., at der er en øget andel af dieselbiler, som udsender op imod halvdelen af deres NOx-emission direkte som NO2. Endvidere spiller det også en rolle, at dannelsen af NO2 i gaderum er begrænset af manglen på ozon. 
Tendenserne fremgår af figurer på siden 

 

Talværdier for måleresultater

For at finde talværdier for måleresultater har du følgende muligheder:

 

Målemetoder
Kvælstofoxider måles på halvtimesbasis på en lang række stationer. Resultaterne opsamles kontinuerligt. Se mere om målemetoder...

 

Aktuelle måleresultater
Måleresultater opsamles løbende og de helt aktuelle måleresultater kan ses her på nettet (data fra den seneste måned indtil for 1-2 timer siden).
Hvis du vil vide noget om luftforureningen i den næste dage, så se Luftudsigten.