Denne side beskriver de organisatoriske rammer for Fagdatacenter for luftkvalitet. Hvis du er interesseret i resultater af målinger, så gå til siden Målinger af luftforurening.
Miljø- og Fødevareministeriets fagdatacenter for luftkvalitet (FDC-luft) er organisatorisk placeret i DCE - National Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Institut for Miljøvidenskab er udførende enhed. Fagdatacentret er ansvarlig for dataarbejde indenfor overvågning af luftkvalitet i Danmark. FDC-luft har desuden følgende overordnede opgaver:
Hovedparten af FDC-lufts opgaver ligger i forbindelse med overvågning af luftkvalitet i Danmark. Flere detaljer om det nationale overvågningsprogram for luft findes på siden Måleprogrammer.
Endvidere er FDC-luft ansvarlig for levering af overvågningsdata for luftkvalitet i forbindelse med de internationale overvågningsprogrammer (Co-operative programme for monitoring and evaluation of the long range transmission of air pollutants in Europe (EMEP), Monitering under Oslo-Paris-Kommissionen (OSPAR), Monitering under Helsinki-Kommissionen (HELCOM)).
Yderligere information fås hos Thomas Ellermann (seniorforsker, projektleder for overvågning af luftkvalitet i Danmark).