Dette forskningsområde har til formål at belyse og fremme vores forståelse af de samfundsmæssige betingelser for og konsekvenser af en omstilling til bæredygtig energi- og materialeanvendelse. Det har dermed også til formål at understøtte omstillingen til bæredygtig energi- og materialeanvendelse.
Nogle af de overordnede spørgsmål vi arbejder med er: Hvilke vedvarende energiforsyningssystemer er velfærdsøkonomisk hensigtsmæssige; hvorledes udformes en velfærdsøkonomisk hensigtsmæssig affaldshåndtering; hvilke politiske styringsinstrumenter vil det være mest hensigtsmæssigt at benytte med henblik på at skabe incitamenter til bæredygtighedsfremmende økonomisk adfærd; hvordan virker den nuværende regulering, og hvordan spiller den sammen med andre sektorpolitikker; hvordan kan energieffektiviseringer, bæredygtig energiproduktion og intelligente forsyningsnetværk integreres i folks hverdagsliv og husholdninger; hvordan kan husholdninger integreres i en mere bæredygtig anvendelse af affaldsressourcerne; hvordan kan brugen og forbruget af fødevarer, beklædning, IT, husholdningsredskaber og andre produkter og tjenester gøres mere bæredygtigt?
Omstilling til et bæredygtigt samfund handler i høj grad om at omstille energi- og materialeforbrug. Måden hvorpå vi i samfundet producerer og forbruger energi samt anvender og genanvender klodens knappe råvarer har stor betydning for befolkningens velfærd, der bl.a. afhænger af økonomisk aktivitet, globale klimaforandringer, forurening med sundhedsskadelige stoffer, bevarelse af et tilstrækkeligt ressourcegrundlag til klodens voksende befolkning og beskyttelse af natur og biodiversitet.
Bæredygtig energiforsyning handler om en energiproduktion, der i stadig stigende grad er baseret på vedvarende energikilder og om et energiforbrug, der bliver effektiviseret. Bæredygtig materialeanvendelse handler i høj grad om genanvendelse og recirkulation af knappe materialer. Begge dele har såvel samfundsøkonomiske som sociokulturelle og reguleringsmæssige implikationer.
Hvorvidt samfundets energiforsyning, energiforbrug og materialeanvendelse er bæredygtig vurderes for den enkelte vedvarende energiløsning og genanvendelsesløsning ud fra en opgørelse af samtlige direkte og indirekte konsekvenser for energi, materialeanvendelse og miljø og ikke alene ud fra løsningens positive direkte effekter på energiforbrug og miljø. Ikke alle vedvarende energiløsninger og genanvendelsesløsninger er nødvendigvis bæredygtige, hvilket bl.a. har følgende samfundsøkonomiske implikationer:
Skabelsen af en bæredygtig energiforsyning, energiforbrug og materialeanvendelse er ikke blot et spørgsmål om økonomisk og miljømæssig fordelagtighed for samfundet, men også om en omstilling af samfundet på alle planer fra hverdagsliv i husholdninger til teknologiske infrastrukturer. Dette har en række sociokulturelle implikationer. Som eksempler kan nævnes at:
Offentlig regulering spiller en central rolle i omstillingen til bæredygtige energi- og affaldssystemer. Fx. kan økonomisk regulering være med til at skabe overgang fra fossile brændsler til vedvarende energiforsyning, og fysisk planlægning og mobilitetsplanlægning kan være med til at fremme en bæredygtig materialeanvendelse. Offentlig regulering vedrører bl.a. spørgsmål som:
Nyligt afsluttede og aktuelle forskningsprojekter omkring energi og materialer dækker over såvel økonomiske som sociologiske og politologiske studier:
