Aarhus Universitets segl

Forurenet jord og grundvand

 

Udledning af miljøfremmede forureningsstoffer, fra især landbrug og industrier, giver store problemer i vores miljø og Danske Regioner bruger mange ressourcer på oprensning af forurenet jord og afværgepumpning af grundvand. Nedbrydningen af de fleste typer af forurening involver aktivitet af mikroorganismer og på Institut for Miljøvidenskab er der fokus på metoder til at følge de mikroorganismer, der nedbryder især pesticider, klorerede opløsningsmidler og hormonforstyrrende stoffer. Omvendt er der også fokus på, hvordan giftige stoffer påvirker jordens mikroorganismer og dermed de vigtige processer, de driver:

  • Herbiciders (glyfosat) effekt på omsætningen af rodbiomasse og rhizofærens mikroflora.
  • Aerob oprensning af vinylklorid i oppumpet grundvand i BioGAC filtre (aktivt kul med biofilm).
  • Monitoreret Natural Attenuation – en metode til at måle om jordens mikroorganismer aktivt nedbryder forureningsstoffer.
  • Tungmetallers effekter på jordens mikroflora.