Aarhus Universitets segl

Nyhed

Tandsten fra 1000 år gamle munke afslører alvorlige sygdomme

Tandsten konserverer bakterier og virus i årtusinder. En ny international undersøgelse viser at gamle tænder gemmer på masser af informationer om fortidens sygdomme. Undersøgelsen er netop offentliggjort i Nature Genetics.

Foto: Colourbox

Mundhulen rummer over 2000 forskellige bakterier, som kan give ophav til sygdomme. Et internationalt forskningshold har vist at tandsten kan konservere mundhulens mikroorganismer i tusinder af år.

Ved brug af DNA-teknologi har forskerne set nærmere på tænderne fra fire munke som levede for ca. 1000 år siden. Her kunne de afsløre et bredt udvalg af bakterier, herunder 40 arter som man ved kan medvirke til sygdomme. 

Undersøgelsen blev ledet af Christina Warinner fra Universiteterne i Zürich og Oklahoma samt Enrico Cappellini fra Center for Geogenetik, Københavns Universitet. Professor Lars H. Hansen, Aarhus Universitet (tidl. Københavns Universitet) har deltaget i analysen af mulig antibiotikaresistens i bakterierne.

Yderligere oplysninger