Omkring 800 deltagere fra 46 lande over hele verden deltog i konferencen om klimatilpasning, ECCA 2015, som Aarhus Universitet var hovedarrangør af. Konferencen, der var den anden af sin slags, blev holdt i Bella Center, København 12.-14. maj. Med mulighed for at vælge blandt omkring 575 forskellige indlæg, var dagene tæt pakket med den seneste viden inden for forskning og innovation vedrørende klimatilpasning i relation til byer, økonomi, offentlig sundhed, landbrug og det åbne land, infrastruktur, kystsikring, politik, kommunikation og meget mere.

Rektor Brian Bech Nielsen var med til at åbne konferencen og blev i løbet af konferencen fulgt op af andre prominente talere som tidligere EU klimakommissær Connie Hedegaard, miljøminister Kirsten Brosbøl, direktører Kurt Vandenberghe og Claus Kondrup fra den Europæiske Kommission, professor Frans Berkhout, direktør for den globale forskningsplatform Future Earth, professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohrs Institut og professor Hans Bruyninckx fra European Environment Agency.

Efter alle præsentationerne var givet, kunne et panel i afslutningsdebatten blandt andet konkludere, at både klimaforandringer og tilpasning til dem er komplekse og vanskelige emner at kommunikere til offentligheden og beslutningstagere, men at det er yderst vigtigt, at der bliver kommunikeret, og at det gøres på en forståelig måde.

Kan de komplekse problemstillinger i hvert enkelt forskningsområde gøres forståelige for andre end specialisterne kan det også bane vejen for øget interdisciplinær forskning. Klimaforandringer og -tilpasninger påvirker en lang række forhold, herunder økonomi, infrastruktur, sundhed, fødevareproduktion og livsstil. Derfor er det vigtigt, at forskere i større grad har en interdisciplinær tilgang til emnet.

Seniorforsker Hans Sandersen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og formand for ECCA 2015’s danske organisationskomite, konstaterede med tilfredshed, at konferencen netop realiserede muligheden for en mere systemisk tilgang, idet både naturvidenskab, økonomi, socialvidenskab, kommunikation, erhverv og politik var repræsenteret på den internationale konference.

Endnu en vigtig pointe fra mødet var, at der skal være sammenhænge i lovgivningen både på regionalt og nationalt, og på EU og internationalt niveau. Det er også vigtigt, at de politiske virkemidler og andre tiltag løbende evalueres for at sikre, at de rent faktisk virker efter hensigten.

Innovative løsninger er en væsentlig del af billedet. Det blev foreslået, at et incitament for at få forskere til at være med til at skabe innovative og brugbare løsninger og produkter vikl være at flytte fokus for den måde forskere bliver vurderet på. I stedet for en næsten ensidigt fokus på antal publikationer og H-indeks kunne forskere i højere grad eventuelt også vurderes på, hvor mange virksomheder eller produkter de og deres studerende har skabt – med andre ord om de kan få viden til at skabe penge og ikke blot få penge til at skabe viden.

Selvom klimaforandringerne er i fuld gang, og vi er nået dertil, hvor vi skal finde løsninger, der gør, at vi kan tilpasse os de nye og fremtidige forhold, blev det pointeret, at det egentlige problem stadigvæk er klimaforandringer. Det er klimaforandringerne, der skaber den globale opvarmning, og det er menneskets påvirkning af klimaet, som vi til stadighed skal arbejde på at reducere.