Aarhus Universitets segl

Uddybning af presseomtale

Presseomtale af brænderøgsrapporter - uddybning

Du finder her en kort omtale af en del af den viden, som AU ligger inde med om forurening fra brændefyring.

Helbredseffekter

Der findes estimater for helbredseffekter (i form af for tidlige dødsfald) forårsaget af brændefyring i en rapport fra marts 2016. Den vurderer, at omkring 550 mennesker dør for tidligt hvert år i Danmark af partikelforurening fra danske brændeovne, Rapporten indgår som baggrundsmateriale i vismandsrapporten ”Økonomi og Miljø 2016” fra De Økonomiske Råd. Se omtalen af rapporten. Beregningerne er baseret på den bedst tilgængelige viden inden for området, men der knytter sig mange forudsætninger til beregningerne, og talværdierne er derfor forbundet med væsentlige usikkerheder. Der er behov for mere viden med henblik på at reducere disse usikkerheder.

Resultater fra Wooduse-projektet m.v.

Danmarks Miljøundersøgelser (nu DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi) ved Aarhus Universitet udgav den 26. maj 2010 tre rapporter, der tager udgangspunkt i en serie undersøgelser ved Slagslunde i Nordsjælland. Undersøgelserne var en del af forskningsprojektet Wooduse.

Der har i maj/juni 2010 i pressen været adskillige historier baseret på resultater fra disse rapporter.

Især den ene rapport har givet anledning til mange artikler i pressen.

Der er tale om Faglig rapport 779, "Brændefyrings bidrag til luftforurening". Rapporten er tænkt som et nyttigt baggrundsdokument i brændefyringsdebatten. Den redegør for udvalgte resultater fra forskningsprojektet WOODUSE. Samtidig sammenfatter den en del af den tilgængelige viden omkring forurening fra brændeovne i Danmark for at bidrage til at mindske nogle af de uklarheder, der kan give anledning til misforståelser i debatten omkring brændeovnsrøg.
 Vis sammenfatningen | Hent hele rapport 779 i PDF-format (1,54 MB)

 

I pressen er resultaterne af Slagslunde-undersøgelsen undertiden kogt ned til noget meget kortfattet. Derfor følger her ganske kort en række af de væsentligste budskaber om brændefyring, som AU gerne vil formidle på baggrund af den foreliggende samt andre undersøgelser. Sidereferencerne i teksten gælder faglig rapport 779.

  • Privat brændefyring er en væsentlig kilde til luftforurening. Selv den reneste brændeovn forurener langt mere end hvis man brænder træ af centralt i et stort anlæg som et kraftvarmeværk. Forskellen afhænger af, hvad man sammenligner, men den kan meget vel beløbe sig til en faktor 500 (side 22 i rapporten).
  • Som brændeovnsbruger kan du selv gøre en stor forskel. Det betyder meget, hvad du fyrer ind i din ovn, og hvordan du gør det. Det betyder også meget, om din ovn og din skorsten er i orden. Du finder nogle interessante fakta om driftsforholdenes betydning i rapporten, side 23 ff. I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens fyringsråd.
  • Der kan ikke sættes lighedstegn mellem udledning af partikler og partikelforurening i luften. Denne pointe har givet anledning til mange misforståelser, og den forklares udførligt i rapportens kapitel 2 (side 13 ff). Den korte version er som følger:
    Når man diskuterer partikelforurening er det vigtigt at holde sig for øje, at partikler kan være primære ("født" som partikler) eller sekundære (dannet i atmosfæren ved kemisk og fysisk omdannelse af gasarter). Emissionsopgørelser af partikelforurening beskæftiger sig udelukkende med primære partikler. Brændefyring er en dominerende kilde til udledning af primære partikler i Danmark.
    Målinger i udeluften omfatter derimod både primære og sekundære partikler. Hvis man betragter det totale, målte partikelindhold i luften set på helårsbasis, så udgør brændefyrings bidrag ikke nogen voldsomt stor andel. Det indebærer dog ikke at brændeovnes bidrag er uden betydning. Bidraget er anseligt, og undersøgelser har påvist en klar statistisk sammenhæng mellem partikelforurening og sundhedseffekter. Intet tyder på, at partikler fra brændeovnsrøg kan frikendes i denne sammenhæng.
    Hvis man opgør den danske udledning af fine partikler (PM2.5), finder man at brændefyring er skyld i mere end halvdelen af udledningen. Hvis man derimod betragter koncentrationer af fine partikler i luften, finder man i aktive brændefyringsområder at brænderøgsbidraget på årsbasis udgør omkring 2 mikrogram/m3. Dette kan sammenholdes med koncentrationen af PM2.5 i baggrundsluften, som er 10-15 mikrogram per m3. Det vil sige, at i et aktivt brændeovnsområde bidrager brændeovne med 10-20 % af partikelforureningen på årsbasis. I kolde perioder kan bidraget være langt større.
  • Det er en svær opgave at bestemme repræsentative emissionsfaktorer for brændefyring. En emissionsfaktor for partikler angiver, hvor mange gram partikler der udsendes per kilo afbrændt træ. Emissionsfaktoren afhænger af ovntype og brændsel, men også i høj grad af brugerens adfærd.
    En stor del af rapporten drejer sig om bestemmelse af emissionsfaktorer - bl. a. side 21 ff og side 43 ff. I forbindelse med Slagslunde-undersøgelsen har det været muligt for DMU-forskerne at sammenholde deres målinger i luften med modelberegninger baseret på brændeovnsbrugernes 'dagbøger' om deres brændeforbrug, og på den måde at regne baglæns til emissionsfaktorer. Regnestykket går op i Slagslunde, hvis emissionfaktorerne i gennemsnit justeres ned til ca. halvdelen af det sammenligningsgrundlag, der er brugt i rapporten. Sammenligningsgrundlaget er det sæt af  'officielle' emisionsfaktorer, der er blevet benyttet i landsdækkende emissionsopgørelser for årene 2005-2007. Der er andre usikkerheder i regnestykket end størrelsen af emissionsfaktorerne, men metoden indebærer så at sige, at alle fejl og usikkerheder tilskrives emissionsfaktorerne. Det hører også med til historien, at de officielle emissionsfaktorer er justeret ned i den seneste opgørelse (for året 2008, publiceret marts 2010 i DMU faglig rapport 776); forskellen mellem de nyeste tal og Slagslunde-resultaterne er ikke så stor.
    Og så skal det siges klart, at Slagslunde-resultaterne ikke uden videre kan generaliseres - se f.eks. side 43 ff i rapporten. Specielt skal man tage i betragtning, at Slagslundeborgerne var meget bevidste om deres fyringsvaner under målekampagnen. Det betyder, at man må forvente en lavere emissionsfaktor i Slagslunde, end hvis man foretog en serie målinger et vilkårligt andet sted i Danmark uden at beboerne vidste det. Alt i alt: Slagslunde-undersøgelsens resultater er spændende, men de er kun en brik til en mosaik af viden - ikke noget endegyldigt svar.
    Der findes et notat om de emissionsfaktorer, som AU benytter og har benyttet.
  • Gennemsnitsbetragtninger alene er ikke fyldestgørende, hvis man vil beskrive generne fra brænderøg. På trods af at man som gennemsnit på årsbasis generelt ikke har noget voldsomt stort bidrag til partikelforureningen, kan der udmærket visse steder og til visse tider være en markant og generende forurening fra brændefyring. Dette er illustreret med et beregningseksempel i rapportens kapitel 7 (side 57ff).
  • I huse med brændeovn skal man være opmærksom på indendørs forurening. I forbindelse med Slagslunde-undersøgelsen blev der gennemført en begrænset undersøgelse af indendørs forurening. Fokus var på niveauet af sod i indeluften. I huse med brændeovn kan ovnen give et mærkbart bidrag til sodforurening inde i huset. Forureningen kommer først og fremmest, når man tænder op i en kold ovn. Dårligt træk betyder at forureningen spredes ind i boligen i stedet for at blive ført op gennem skorstenen. Brændeovnsbrugere bør være opmærksomme på betydningen af at deres skorsten yder tilstrækkeligt træk. Kapitel 8 (side 59 ff) illustrerer hvor stor den indendørs forurening er.

Ovenstående budskaber er de væsentligste. Men for fagfolk er der flere spændende ting at hente i rapporterne om målekampagnen i Slagslunde. Således er der opstillet en såkaldt "kildeprofil for brænderøg", som relaterer forskellige målestokke for forurening med brænderøg til hinanden. Endvidere har DMU i Slagslunde målt størrelsesfordelinger af partikler, altså antallet af partikler i forskellige størrelsesområder. Der er foretaget et mindre antal målinger af brændeovnes bidrag til PAH i luften. En indgang til alt dette er sammendraget til Faglig rapport 777: Air pollution from residential wood combustion in a Danish village.

Se også

  • Faglig rapport 779 fra DMU: Brændefyrings bidrag til luftforurening. Nogle resultater fra projektet WOODUSE. Olesen, H.R., Wåhlin, P. & Illerup, J.B. 2010: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 71 s. SummarySammenfatning | Hele rapporten i PDF-format (1,54 MB)
  • Faglig rapport 777 fra DMU: Air pollution from residential wood combustion in a Danish village. Measuring campaign and analysis of results. Wåhlin, P., Olesen, H.R., Bossi, R. & Stubkjær, J., 2010. National Environmental Research Institute, Aarhus University. 49 pp. – NERI Technical Report No. 777. Summary | SammenfatningHele rapporten i PDF-format (2,21 MB)  
  • Arbejdsrapport 260 fra DMU: Brug af brændeovne i Slagslunde. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse inden for projektet WOODUSE. Helge Rørdam Olesen, Steen Solvang Jensen & Jesper Stubkjær 2010:  Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 36 s. - Arbejdsrapport fra DMU nr. 260. Sammenfatning | Summary| Hele rapporten i pdf-format (3,79 MB).
  • Hjemmesiden for projektet Wooduse. Herfra er der links til alle publikationer fra projektet.