Klimaforandringer kan observeres og opleves allerede i dag på tværs af sektorer og geografi. Pga. inerti i klimasystemet bliver vi nødt til at tilpasse os til et forandret klima os på trods af forsøg på nationalt og internationalt at mindske drivhusgasudledninger. Dog er der væsentlig usikkerhed omkring fremtidens klimaforandringer og behov for tilpasning.
Tilpasning til klimaforandringer handler om ændringer i økologiske, sociale og økonomiske systemer som reaktion til faktiske eller forventede klimaforandringer. Tilpasning kan ske i processer, praksisser og strukturer for at minimere skadelige virkninger eller nyde godt af positive effekter ved klimaændringer. Den er nødvendig på tværs af sektorer og beslutningsniveauer.
Institut for Miljøvidenskab arbejder med kommuner, regioner og andre forskningsinstitutioner i Danmark og internationalt med at belyse og fremme vores forståelse og håndtering af klimaforandringernes effekt på samfundet.
Nogle af de overordnede spørgsmål Institut for Miljøvidenskab arbejder med er:
- I hvor høj grad er offentlige og private aktører i stand til at tilpasse sig under usikkerhed omkring fremtidige klimaforhold;
- Hvad er omkostninger og gevinster ved klimatilpasning;
- hvilke velfærdsmæssige konsekvenser har forskellige klimascenarier på udvalgte sektorer;
- hvordan er hverdagspraksis i forhold til ekstreme vejrforhold;
- hvordan sikres der sammenhæng på tværs af politik- og ressortområder m.h.t. klimatilpasning.
Aktuelle og afsluttede projekter omkring klimatilpasning dækker over studier koncentreret omkring Danmark, Europa og udvalgte udviklingslande:
- Bottom-up Climate Adaptation Strategies towards a Sustainable Europe (BASE) [EU Projekt]
- Den Europæiske Klimatilpasningsportal /Climate-Adapt [Multi-medie]
- Nordic Strategic Adaptation Research (NORDSTAR) [Center]
Specifikke projekter under NORDSTAR udført på Aarhus Universitet omfatter: - Kortlægning af klimaændringer og ændringer i arealanvendelse som følge af klimapolitikker (PostDoc projekt); og
- Private boligejeres reaktioner på klimaforandringer og klimaforandrings politikker (PhD projekt)
- Klimatilpasning og den sociale faktor. Faglig rapport fra DMU nr. 726, 2009. Sammenfatning | Hele rapporten
- Climate policy integration PEER work. Hele rapporten
- Økosystem baserede tilgange til klimatilpasning - muligheder og konflikter i Byområder. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 83, 2014. Sammenfatning | Hele rapporten
- Økosystemtjenester, klimatilpasning og naturkvalitet i forstadslandskabet (ØkoFORS)
- ClimLandLive-Delta (Danida projekt)