Aarhus Universitets segl

Luftmålinger døgnet rundt hele året

in english below

Denne luftmålestation er en af flere i Danmark, hvor DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, måler og registrerer luftkvaliteten døgnet rundt hele året. Instrumenter inde i luftmålestationen måler luftens indhold af blandt andet kvælstofoxider, ozon, kulilte, svovldioxid, benzen, toluen og partikler.

Målingerne udføres af DCE/Institut for Miljøvidenskab for Miljøministeriet og i samarbejde med Københavns Kommune og Aarhus, Aalborg og Odense kommuner. Målingerne suppleres med modelberegninger af blandt andet forureningsniveauer i gademiljøer og afsætning af kvælstof i naturen.

DCE/Institut for Miljøvidenskab analyserer desuden indsamlede partikelprøver for blandt andet tungmetaller og tjærestoffer.

Samlet giver målinger og modelberegninger myndigheder og borgere overblik over luftkvaliteten dels her og nu, dels over udviklingen i luftkvaliteten over tid.

***
This monitoring station – one in a network of stations in Denmark – measures continuously nitrogen oxides, ozone, carbon monoxide, sulphur dioxide, benzene, toluene and particles as part of the Danish monitoring programme for air quality. DCE – Danish Centre for Environment and Energy, Aarhus University carries out the monitoring on behalf of the Ministry of the Environment and in collaboration with the communities of Copenhagen, Aarhus, Odense and Aalborg. DCE acts in cooperation with the university’s Department of Environmental Science. Further information on air quality  in Denmark and the monitoring programme.

***

På Institut for Miljøvidenskabs hjemmeside kan du finde mere information om:

Niveauer og tendenser, stof for stof

Her beskrives - stof for stof - udviklingen i luftforureningen i danske byer gennem de senere år med tilhørende måleresultater.   

Online måleresultater

Friske måleresultater fra i dag og fra den seneste måned. Data opdateres hver time. (Gælder stoffer, der måles med automatiske instrumenter).  

Oversigtskort over målestationer  

Oplysninger om de enkelte stationer og hvad de måler.

Slå op i database med måleresultater

Du kan søge i arkivet (databasen) med måleresultater for en lang række luftforurenende stoffer. Måleresultaterne er opgjort på årsbasis, og data vises i form af grafer og tabeller. 

Beskrivelse af måleprogrammet

Siden 2010 er luftkvaliteten i Danmark – i byer og i land- og havområder – målt under det nationale overvågningsprogram for luftkvaliteten i Danmark. Før fandtes to måleprogrammer: Det landsdækkende måleprogram (for byerne) og Baggrundsovervågningsprogrammet (land- og havområder).

Årsrapporter fra måleprogrammet

Hvert år beskriver rapporter under overvågningsprogrammet luftforureningen i Danmark. Rapporterne baseres på målingerne fra denne og de øvrige luftmålestationer suppleret med modelberegninger.

Måleresultater fra andre lande    

Her er links til måledata fra andre lande og fra internationale organisationer. Bl. a. er der via det Europæiske Miljøagentur en central adgang til mange landes data.  

Grænseværdier

De danske grænseværdier for luftkvalitet er baseret på EU-direktiver.

Fagdatacenter for luft

Miljøministeriets fagdatacenter for luftkvalitet (FDC-luft) er placeret i Institut for Miljøvidenskab.