Luftforurening

Direkte adresse til denne webside: envs.au.dk/luft

Ny service fra september 2016: Luften på din vej

Projektet ”Luften på din vej” har resulteret i et nyt interaktivt Danmarkskort over luftforureningen, der viser hvordan luftforureningen (som årsmiddelværdi) fordeler sig generelt over hele Danmark, men også på hver enkelt adresse.

Læs mere eller gå direkte til Luften på din vej - http://luftenpaadinvej.au.dk (åbner i nyt vindue)

Introduktion - vore sider om luftforurening

Foto: Lise Balsby, Aarhus Universitet

Luftforurening har en væsentlig indflydelse på sundhed, natur og klima. Lokalt i Danmark er de mest aktuelle problemstillinger relateret til befolkningens udsættelse for partikelforurening samt nedfaldet af luftbåret kvælstof til følsom natur over land og til vore havområder. Klimapåvirkningen er et globalt problem relateret til kuldioxid (CO2), men kortlivede drivhuskomponenter som ozon samt transporten af fx sod til Grønland, som sværter sneen og forøger afsmeltningen, er vigtige problemstillinger.

Ved hjælp af menuen til venstre kan du kan se hvordan luftforureningen som årsmiddelværdi er på din adresse (Luften på din vej), hvordan luftforureningen er lige nu, se hvordan luftforureningen forventes at blive de kommende dage, finde information om Danmarks officielle opgørelser af emissioner (udslip) til luften, læse om luftforureningsmodeller og meget mere. Brug menuen til venstre som indgang til vore mange sider om luftforurening.

Aarhus Universitets indsats

Luftforurening er et forskningsmæssigt flagskib på AU. Dvs. et område, hvor der arbejdes med forskning på internationalt topniveau, og hvor AU ønsker at markere sig gennem kvalitetsforskning nationalt og internationalt i netværk, centre og forskningsprojekter.

Der er særlig fokus på problemstillinger omkring luftforurening og sundhed, herunder specielt på at forbedre vores viden om de luftbårne partiklers effekter på helbredet. Det er fastslået gennem mange projekter at partikler fører til helbredseffekter, men det er fortsat uklart, hvilket rolle kemisk sammensætning, partikelstørrelsesfordeling samt oprindelse og alder spiller for disse effekter. AUs forskning skal i samarbejde med den nationale og international forskningsverden levere et væsentlig bidrag til at afdække disse problemstillinger. Luftforurening og sundhed er defineret som et særligt indsatsområde (”Strategic Growth Area”) ved Institut for Miljøvidenskab. 

AU forestår feltstudier af luftforurening og klimaparametre i Danmark såvel som internationalt i tæt samarbejde med andre forskningsgrupper. Arbejdet med matematiske modeller som beskriver transport, omdannelse og afsætning af luftforurening, er et område hvor AU hævder sig internationalt. Modellerne går i detaljeringsgrad fra den lokale forurening i en gade, over det landsdækkende til den globale luftforurening.

Myndighedsbetjening og rådgivning

Foto: Lise Balsby, Aarhus Universitet

AU løfter en betydelig indsats inden for myndighedsberedskab på luftforureningsområdet. Det sker gennem rutinemæssige målinger af luftforurening i Danmark og i Grønland, og gennem varetagelse af opgørelser af de danske udledninger (emissioner) af luftforurenende stoffer og klimagasser og partikler i forhold til de internationale konventioner - Klimakonventionen og Genevekonventionen om langtransporteret luftforurening - samt EU. AU har udviklet en unik ekspertise i at kombinere målinger og modelberegninger for at beskrive og vurdere luftforureningens betydning og påvirkninger af mennesker og natur.  

Institut for Miljøvidenskab har siden 1970’erne arbejdet med kortlægning af luftkvalitet i Danmark, Grønland, Arktis samt en lang række andre lande. Instituttet har ansvar for planlægning og udførelse af de nationale overvågningsprogrammer, som retter sig mod kortlægning af luftkvalitet i Danmark og Arktisk. Overvågningen i Danmark udføres som en del af det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur. Via denne overvågning varetages Danmarks internationale overvågningsforpligtelser (EU og Geneve- konventionen om grænseoverskridende luftforurening) samt nationale behov for overvågning af luftkvalitet. Overvågning af luftkvalitet i Arktis udføres som en del af det Arktiske Monitorerings og Assessment Program (AMAP)

Institut for Miljøvidenskab anvender en kombination af målinger og modelberegninger til at kortlægge luftkvaliteten i et givet område. Overvågningen er forskningsbaseret og så vidt muligt procesorienteret, så der ikke alene indsamles information om luftkvaliteten, men også opnås information om de processer, som styrer luftkvaliteten (udledningerne, kemiske og fysiske omdannelser, afsætning, meteorologi m.m.). Overvågningen er endvidere langsigtet, således at værdifulde tidsserier over udviklingstendenserne for de vigtigste luftforureningskomponenter fastholdes. Instituttets laboratorier og metoder er akkrediterede.

Overvågningsprogrammerne omfatter målinger og modelberegninger af de vigtigste luftforureningskomponenter i relation til sundhed (partikler, ozon, PAH, tungmetaller, NO2, SO2, CO m.m.). Endvidere overvågnes luftkvalitet og atmosfærisk afsætning af de komponenter, som påvirker natur og vandmiljø (ammoniak, svovl, tungmetaller, pesticider, ozon m.m.).

Udover de langsigtede overvågningsprogrammer udfører instituttet også en lang række rådgivningsprojekter både for det offentlige og for private virksomheder, hvor luftkvalitet og atmosfærisk afsætning undersøges i relation til mere specifikke problemstillinger.  

Eksempler 

Publikationer

Publikationer om luftforurening. Siden giver adgang til såvel faglige rapporter (herunder DCE rapporter),  internationale videnskabelige artikler som populær litteratur om luftforurening, hvor Institut for Miljøvidenskabs medarbejdere har medvirket.

Kunder/opdragsgivere

Instituttet leverer forskningsbaseret rådgivning og viden gennem DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. De væsentligste kunder er de nationale myndigheder, men der udføres også større og mindre opgaver for private virksomheder og organisationer.

Kontaktperson

Thomas Ellermann

Seniorforsker og sektionsleder