Miljøfarlige stoffer af emerging concern er kemikalier, som vi ved meget lidt om, men hvor der er en grund til bekymring for, at de kan udgøre en risiko.  Der kan være tale om nye forbindelser (f.eks. lægemidler, personlig pleje ingredienser eller flammehæmmere), men også om ældre forbindelser i en ny miljømæssig sammenhæng, f.eks. en ny anvendelse.  Deres emissioner, eksponering til mennesker og miljøer, deres virkninger, såvel som deres risici er en vigtig forskningsaktiviteter i MITO. Der lægges særlig vægt på transport til Arktis af disse mindre kendte kemikalier såvel som deres akkumulering i det arktiske miljø, for eksempel i fødekæder. Udover at være et vigtigt forskningsområde, kan viden om langtransport, persistens og bioakkumulation være relevant for risikovurderinger og evt. danne grundlag for kemikaliereguleringer.

Endvidere vil risikovurdering for disse forbindelser ofte kræve analyse af meget specifikke effekter, der knytter sig til kemikaliet.  Indgangen til dette til dette arbejde i sektionen er ved hjælp af modeller og databaser at bestemme det molekylære niveau, der driver de negative effekter for netop disse typer stoffer.

Mikroplastik partikler er dannet af plastaffald, som er den mest udbredte forurening i havene.  Foruden indeholde skadelige plast tilsætningsstoffer, har mikroplastik et højt overfladeareal-til-volumen-forhold og dermed et stort potentiale for også at kunne akkumulere organiske forureninger.  Forskningen i sektionen fokuserer på vekselvirkningen mellem organiske forureninger og mikroplastik, eksempelvis sorptionsaffiniteten af organiske forureninger på mikroplastik, såvel som den potentielle frigivelse af tilsætningsstoffer fra plastikken til miljøet.