Målemetoder: Massen (vægten) af partikler mindre end 10 µm (PM₁₀) og partikler mindre end 2,5 µm (PM_2.5)

Man skelner mellem PM₁₀ og PM_2,5, dvs. massen af partikler mindre end 10 µm, henholdsvis 2,5 µm. En anden målestok for partikelforurening, som tidligere ofte blev benyttet, er TSP (total partikulært svævestøv), der også omfatter større partikler end 10 µm.

En partikels størrelse angives, som den 'aerodynamiske diameter', dvs diameteren af en sfærisk partikel med massefylde 1 g/cm³, som har samme faldhastighed som den pågældende partikel.

10 µm =0,01 mm, 2,5 µm =0,0025 mm.

Målemetoder

To metoder beskrives: Gravimetrisk referencemetode og Beta-absorbtion

Det er fælles for metoderne at luften suges ind gennem et partikelindtag, som udskiller partikler større end 10 µm eller større end 2,5 µm. Vægten af de resterende partikler bestemmes herefter på en af tre forskellige måder:

• LVS - Gravimetrisk referencemetode. Der bestemmes døgnmiddelværdier ved opsamling af partiklerne på et filter. LVS (Low Volume Sampling) gravimetrisk bestemmelse af PM-værdier, foregår ved at trække vægten af filtret uden opsamlede partikler fra vægten af filtret med opsamlede partikler, og efterfølgende dividere denne partikelvægt med luftvolumet som er blevet suget igennem filtret i løbet af 24 timer. Vejningerne af filtrene med og uden opsamlet partikelmateriale foregår i laboratoriet, hvorfor der kan gå op til en måned før de endelige PM-resultater fremkommer.
• Beta-absorbtion. Der bestemmes timemiddelværdier ved opsamling af partiklerne på et filter. Umiddelbart efter opsamlingen bestemmes vægten på grundlag af absorption af beta-partikler i støvlaget.
   

Se også

• Hvilke måleresultater vises for PM₁₀ og PM_2,5? Nogle detaljer om skift af målemetoder og måleenhed. Det uddybes hvilke måleresultater websiden Database-opslag giver adgang til.
• Målemetode for TSP (svævestøv)
• Grænseværdier