Aarhus Universitets segl

Miljøøkonomisk forskning

Den miljøøkonomiske faggruppe beskæftiger sig med metoder til samfundsøkonomisk prioritering indenfor de fleste miljøproblemstillinger: jordforurening, naturbeskyttelse, forbedring af biodiversitet, klima, energi samt vand. Vi udvikler koncepter til analyser og opgørelser af de værdier økosystemerne leverer, og vi udvikler og anvender bioøkonomiske modeller til empiriske analyser som kan bruges af beslutningstagere (matematiske programmeringsmodeller, dynamiske ressource optimerings modeller, agent-baserede modeller, og økonometriske metoder).Med udgangspunkt i velfærdsøkonomisk teori og metoder udfører gruppen desuden empirisk såvel som teoretisk baserede analyser af problemstillinger i forbindelse med regulering, diskontering, opgørelse af ikke-markedsbaserede effekter og dynamiske effekter over tid.

Emner

  • Analyser af omkostningseffektivitet. Med modeller eller enklere metoder beregnes hvordan målsætninger på miljøområdet opnås til de mindste omkostninger for samfundet
  • Reguleringsinstrumenter í miljøpolitikken: Vi forsker i hvordan reguleringsincitamenter fungerer, og hvordan instrumenter kan anvendes til at opnå miljømålsætninger omkostningseffektivt
  • Værdien af ændringer i miljøtilstanden for samfundet
  • Cost Benefit Analyser (CBA)

Genstandsfelter

  • Naturbeskyttelse; forbedring af biodiversitet; jordforurening, klima; energi; vand (både forvaltning af marine og ferskvandsområder samt grundvand). 

Metoder

  • Udvikler og anvendelse af bioøkonomiske modeller, herunder matematiske programmeringsmodeller, dynamiske og agentbaserede modeller
  • Økonometriske metoder til empiriske miljøøkonomiske analyser
  • Værdisætning af ikke-markedsgoder, herunder betinget værdisætning, hedonisk prissætning, valgeksperiment, rejseomkostning og rumlige diskrete valgmodeller
  • kvantitative dataindsamlings- og analysemetoder, herunder survey- og survey-eksperimenter

Konkrete eksempler på nogle af den miljøøkonomiske gruppes forskning

  • Analyser af omkostningseffektivitet ved:
    • reduktioner af næringsstoffer fra landbruget og andre kilder;
    • beskyttelse af økosystem tjenester; og
    • reduktion af pesticidanvendelsen i landbruget
    • Konceptuelle rammer for værdisætning af økosystemers tjenesteydelser i Danmark
    • Konceptuelle analyser af hvilke miljøgoder kan vi værdisætte, og hvordan? Hvilke etiske begrænsninger er der?
    • Værdisætningsanalyse af ændringer i vandmiljøkvaliteten i det Baltiske hav og i kystnære danske områder
    • Velfærdsøkonomiske konsekvenser af tiltag til reduktion af NOx emissioner fra kraftvarmeanlæg
    • Hvordan kan integrerede miljømodeller/forvaltningsmodeller anvendes i beslutningsprocesser?
    • Klimatilpasning i landbruget – hvordan tilpasser landmænd sig til forventede risici og ændringer i klimaet?
    • Risikoanalyse af luftforurening på følsomme økosystemer og økonomiske analyser af værdien af de berørte økosystemtjenester
    • Analyse af effekter ved forskellige reguleringsinstrumenter í landbrugspolitikken fx landmænds villighed til at ændre dyrkningen mod kompensation; afgifter og kvoter på næringsstoffer; afgifter og kvoter på pesticider og betaling for økosystem tjenester