Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Energi og materialeforbrug

 

Omstilling til et mere bæredygtigt samfund handler i høj grad om at ændre vores forbrug af energi og materialer. En sådan omstilling er ikke alene et teknisk spørgsmål, men beror på sociale forhold på alle niveauer.

Bæredygtig energiforsyning handler om vedvarende energikilder og effektiviseringen af energiforbruget. Bæredygtig anvendelse af ressourcer handler om øget genanvendelse og recirkulation af knappe materialer. Omstilling på begge disse områder omfatter ændringer af økonomien i samfundet, i den politiske regulering, i hverdagslivet og samspillet mellem mennesker og teknologi samt i samfundets og borgernes værdier og normer.

Vi vurderer betingelserne for og konsekvenserne af bæredygtige løsninger for energiforsyning, energiforbrug og materialeanvendelse, og hvordan man kan integrere og regulere de bæredygtige løsninger på alle niveauer i samfundet. Vores analyser omfatter både de direkte og de indirekte konsekvenser af løsningerne. Ikke alle løsninger for vedvarende energi og genanvendelse er nødvendigvis økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtige. Nogle løsninger er forbundet med dilemmaer, overvejelser og modsætninger fx:

  • Genanvendelse af ressourcerne i affald kræver affaldssortering i den enkelte husholdning og samarbejde mellem mange aktører i hele ressourcestrømmen.
  • At producere biomasse lægger beslag på jordarealer, som også er en knap ressource. Vi må derfor prioritere, om vi vil bruge arealerne til at producere biomasse eller fødevarer eller bevare naturen, som de
  • Der skal varetages flere interesser, når vi bruger politiske virkemidler for at skabe en bæredygtig brug af energi og materialer. Vi skal derfor balancere mellem, hvad der samlet set er fordelagtigt for samfundet, og hvad der er muligt, meningsfuldt og fordelagtigt for den enkelte virksomhed eller husholdning.