Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørgsmål og svar

Hvilken brændeovn skal jeg købe?

Du skal købe en brændeovn af en passende størrelse med lavt udslip af partikler. Der stilles krav om lavt udslip af partikler fra brændeovne i USA og Norge og ved miljøgodkendelse i Danmark. Spørg forhandleren.

Kan man købe et partikelfilter til sin skorsten?

Nej, der er ikke i dag et sådan på markedet i Danmark.

Kan man få AU til at komme ud og måle i sit boligkvarter?

Institut for Miljøvidenskab er en forskningsinstitution, der gennemfører videnskabelige undersøgelser af bl.a. udslip fra træfyring. Det er kommunen som tager sig af lokale forhold. Hvis man har problemer med udslip fra træfyring skal man derfor henvende sig til kommunen.

Jeg er generet af min nabos brændeovn eller –fyr. Hvad gør jeg?

1. Tal med naboen – måske er han/hun ikke opmærksom på at der er et problem.

2. Henvend dig til kommunen som tager sig af lokale forhold.

Hvilken type brændsel skal jeg anvende?

Du skal altid fyre med rent, tørt træ.

Hvorfor må jeg ikke fyre med affaldstræ?Affaldstræ giver en dårlig forbrænding med unødig dannelse af sod-partikler og helbredsskadelige stoffer. Det kan også give en forøget dannelse af dioxin.

Spørgsmål og svar om brændeovnsbekendtgørelse (Miljøstyrelsen, juni 2008)