Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Brændefyring forurener luften

Fyring med brænde i husholdningerne er den største kilde til forurening med partikler og tjærestoffer fra vores boliger. Forureningen med partikler i et villakvarter med mange brændeovne kan i vinterperioden være lige så høj som på en trafikeret gade i det centrale København.  

Røg- og lugtgener fra naboers fyring med brænde giver anledning til mange klager, og det er der måske god grund til. De senere år er der kommet stigende fokus på luftforurening med fine partikler som et muligt sundhedsproblem, og netop brændeovne og -kedler er en af kilderne til partikelforureningen. Vejtrafikken og brændeovnene er de to danske kilder som udsætter befolkningen for flest partikler udendørs, fordi begge kilder udsender partikler i relativt lav højde, tæt på hvor mennesker bor og færdes.

Partikler i luften i et parcelhuskvarter

I en årrække har det tidligere DMU (nu DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi) deltaget i adskillige projekter om forurening fra brændeovne. I vinteren 2003/2004 målte DMU gennem en længere periode koncentrationen af fine partikler i et boligområde med mange brændeovne i Gundsømagle nordøst for Roskilde.
Senere er der kommet flere måleserier til - bl.a. fra en omfattende kampagne i Slagslunde i Nordsjælland, og målinger af PAH i Jyllinge ved Roskilde i 2010/11.

Foto: DMU/Jens Christian Pedersen

Slagslunde-målingerne

I december 2006 - marts 2007 foregik en målekampagne i Slagslunde i forbindelse med projektet Wooduse. Der blev målt luftforurening, og borgere med brændeovn blev bedt om løbende at udfylde et spørgeskema om deres brændeforbrug.

I 2010 er der udkommet flere rapporter med afsæt i Slagslunde-kampagnen. Mest central er Faglig rapport nr. 779,  "Brændefyrings bidrag til luftforurening" af Olesen et al. 

Rapporten redegør for nogle resultater fra målekampagnen. Den sammenfatter også en del af den tilgængelige viden omkring forurening fra brændefyring i Danmark for at bidrage til at mindske nogle af de uklarheder, der kan give anledning til misforståelser i debatten omkring brændeovnsrøg. Den inddrager både målinger og modelberegninger vedrørende målekampagnen i Slagslunde. Derudover redegør rapporten for en række resultater fra danske samt udenlandske undersøgelser.

Websiden Presseomtale - uddybning opridser kort en række af de væsentligste budskaber om brændefyring, som DMU gerne ville formidle på baggrund af Slagslunde-undersøgelsen samt andre undersøgelser.

Gå til sammenfatning 

 Gundsømagle-målingerne

Målingerne i Gundsømagle i 2003/4 viste, at på aftener med koldt og vindstille vejr var koncentrationen af fine partikler i Gundsømagle lige så høj som i myldretiden på H.C. Andersens Boulevard i København.

De høje koncentrationer af partikler stammer fra det træ vi brænder af i vores brændeovne og ikke fra trafikken eller anden luftforurening, jf. figur 1.

Partiklerne fra vores brændeovne er sod med et højt indhold af blandt andet PAH-forbindelser (polycykliske aromatiske kulbrinter, tjærestoffer), hvoraf flere er kræftfremkaldende. DMU's målinger af disse stoffer viste, at indholdet af PAH i luften i Gundsømagle var højt på aftener med koldt og stille vejr.


Partikler HC Andersens Boulevard
Figur 1: Forurening med partikler (målt som massen af partikler mindre end 2.5 mikrometer i diameter) målt i Gundsømagle (boligkvarter), på H.C. Andersens Boulevard og på en mark nord for Roskilde (baggrund). Figuren viser gennemsnitlige koncentrationer målt over 6 uger i vinteren 2003/4. Der ses et stort baggrundsbidrag af langtransporteret partikelforurening på 11-12 mikrogram/m3 og et bidrag fra boligområdet og gaden som begge er på ca. 4 mikrogram/m3. Kilder: Luftforurening med partikler i Danmark. Miljøprojekt 1021. Miljøstyrelsen, samt Glasius et al., Impact of wood combustion on particle levels in a residential area in Denmark, Atmospheric Environment 40 (2006), 7115-7124. . 

 


 

PAH målinger

Figur 2:Indhold af PAH (polycykliske aromatiske kulbrinter) i partikler i et villakvarter med spredt anvendelse af brændeovne (Vindinge) og på en meget trafikeret vej i København (Åboulevarden). Prøverne i villakvarteret er opsamlet fra kl. 15 til 03 i marts 2005 (10 perioder), mens trafikprøverne er opsamlet fra kl. 06 til 18 i oktober/november 2004 (13 perioder). Søjlerne viser det gennemsnitlige indhold af PAH ±en standardafvigelse.

 PAH i Jyllinge

I 2010/11 blev der gennemført en målekampagne af PAH i et brændeovnskvarter i Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord. PAH er en gruppe af stoffer, men særlig en bestemt PAH, nemlig BaP (benzo[a]pyren), påkalder sig interesse, fordi der for BaP findes en EU grænseværdi. Der er tale om en "målværdi", ikke en bindende grænseværdi. Målværdien er 1 ng/m3

I Jyllinge og HCAB blev der målt 0,61 ng/m3 BaP i perioden 1. maj 2010 – 30. april 2011. I samme periode blev på H.C. Andersens Boulevard i København målt 0,21 ng/m3. Som årsgennemsnit var koncentrationen i brændeovnskvarteret altså ca. tre gange så høj som på den meget trafikerede H.C. Andersens Boulevard - men stadig en del under EU's målværdi.

Resultaterne af målekampagnen er beskrevet i en teknisk rapport fra DCE:

Ellermann, T., Nøjgaard, J.K. & Bossi, R. 2011. Supplerende målinger til luftovervågning under NOVANA – benzen og PAH. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 42 s. – Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 3.   http://www2.dmu.dk/Pub/TR3.pdf.
Sammenfatning  | Hele rapporten,