Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Luftforurening: Effekter på natur og vandmiljø

Om nedfald af kvælstof, tålegrænser, iltsvind mm.

Den form for luftforurening, der for tiden har størst betydning for den danske natur, er nedfaldet af atmosfærisk kvælstof i form af ammoniak, ammonium, nitrat samt en række andre reaktive kvælstofforbindelser. Det vurderes at over 50% af de danske naturområder modtager mere kvælstof end de kan tåle. For havområder vurderes ligeledes, at nedfaldet af kvælstof forårsager betydelig skade. Luftens kvælstofnedfald menes således at være medvirkende til dannelse af de seneste årtiers store og hyppige tilfælde af iltsvind.

Der udarbejdes årlige rapporter over den atmosfæriske deposition af forskellige stoffer til Danmark. Se siden Depositionsberegninger for mere om atmosfærisk deposition - eller se NOVANA rapporter for andre rapporter om naturens tilstand.

Tålegrænser

Hvilken belastning kan naturen tåle? Hvor stor en belastning er den udsat for? I den forbindelse bruges begrebet tålegrænser.

AU har som en af sine opgaver at foretage løbende kortlægning af tålegrænser og overskridelser heraf i Danmark. For en forklaring af tålegrænser se siden Tålegrænser (Institut for Bioscience, Aarhus Universitet).

For de nyeste beregningsresultater: Se siden Depositionsberegninger.

Iltsvind

Luftforureningen påvirker ikke kun vores naturområder på land. Resultater for de sidste mange års overvågning af det danske vandmiljø har vist, at afsætningen af kvælstof fra atmosfæren udgør en betragtelig del af den kvælstof, som årligt tilføres til de indre danske farvande. Derfor vurderes det, at den atmosfæriske kvælstofbelastning af de danske farvande er medvirkende årsag til dannelse af de seneste årtiers store og hyppige tilfælde af iltsvind.

Anden luftforurening end kvælstof

Luften indeholder en lang række andre kemiske forbindelser end kvælstofforbindelserne og mange af disse har skadelige effekter på naturen. Et eksempel på dette er kviksølv, som er meget giftigt. Kviksølv bioakkumuleres igennem fødekæderne, og via atmosfæren spredes det over hele kloden. Et andet eksempel er ozon, som dannes i atmosfæren p.g.a. udslip af organiske forbindelser og kvælstofilter. Ozon er bl.a. skadelig for plantevækst, og ozon giver en forringet landbrugsproduktion.

Se også:

  • Kvælstofnedfald: Hvilke mekanismer indgår?
  • Depositionsberegninger
    Der foretages rutinemæssigt beregninger over deposition af kvælstof og svovl til de danske farvandsområder, samt regioner og kommuner. Resultaterne indgår i nationale programmer for overvågning af miljøet (NOVANA).
    Her er adgang til tabeller og kort over beregnet deposition.
  • Måleprogrammer
    Der varetages et samlet overvågningsprogram, som bl.a. overvåger og følger udviklingen i luftkvaliteten uden for byerne, samt bestemmer afsætning af luftforurening til danske natur- og vandområder. En stor del af programmet har fokus på afsætning af kvælstof, men svovl, fosfor, tungmetaller og organiske miljøfarlige stoffet indgår ligeledes.
  • Iltsvind
  • DEHM modellen
    Luftforureningsmodel der benyttes inden for overvågningsprogrammet.
  • OML-DEP modellen. Model til depositionsberegninger på lokal skala.
  • Tålegrænser (Institut for Bioscience, Aarhus Universitet).
    Hvor stor belastning kan naturen tåle, og hvor stor belastning er den udsat for? 
  • NOVANA rapporter
    NOVANA er det Nationale Overvågningsprogram for Natur og Vandmiljø. I NOVANA-regi udgives hvert år adskillige rapporter om naturens tilstand.