Blot få uger inden FN’s klimapanel mødes i København for at præsentere sin femte evalueringsrapport har forskere, rådgivere, beslutningstagere og andre eksperter inden for miljøbeskatning været samlet til global konference om, hvilke virkemidler der kan bidrage til at bremse de menneskeskabte klimaforandringer og forringelser af miljøet.

Verdenssamfundet var bredt repræsenteret på konferencen med 185 deltagere fra ca. 30 lande fra alle kontinenter.

- Det var en af de største konferencer vi har oplevet nogensinde, siger en tilfreds professor Mikael Skou Andersen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet og medarrangør af konferencen.

Den stort anlagte konference med deltagelse af nøglepersoner fra internationale organisationer som Verdenshandelsorganisationen (WTO), FN’s klimapanel (IPCC), Den Internationale Valutafond (IMF) og Europakommissionen var arrangeret af Institut for Miljøvidenskab og Juridisk Institut ved Aarhus Universitet i samarbejde med det Europæiske Miljøagentur, der har sit hovedkontor i Danmark. 

På mødet diskuterede deltagerne forskningen i hvordan man via økonomiske reguleringer kan nedsætte eller forebygge de aktiviteter, der fører til klimaforandringer, forurening og andre forringelser af miljøet. Konferencen bød på flere end 100 indlæg fordelt på 28 parallelle sessioner, herunder stærke keynote speakers som professor Thomas Sterner fra FN’s klimapanel IPCC og miljørådgiver Ludivine Tamiotti fra verdenshandelsorganisationen WTO.

Klima-importtold på dagsordenen

Der er en række udfordringer i at regulere et lands udledning af CO₂ ved at sætte en pris på udledningen. Et centralt problem er, at ekstra afgifter pålagt virksomheder i et land kan forringe konkurrenceevnen overfor andre lande.

- Lande med en pris på CO₂ risikerer at blive underløbet af lande, der ikke har en sådan.. Et interessant spørgsmål er, om det er muligt at lægge en importtold på energi-intensive varer fra lande, der ikke har en forpligtende klimaindsats eller CO₂-pris, uden at komme i konflikt med de internationale regler vedrørende fri handel, pointerer professor Mikael Skou Andersen

Indlederen fra WTO, juridisk rådgiver Ludivine Tamiotti, var fortrøstningsfuld. Hun forklarede konferencens deltagere, hvordan WTO’s regler kommer i spil og anviste muligheder for reguleringer.

- Det er muligt for lande at indføre handelsrestriktioner, der beskytter miljøet. WTO-reglerne sættes ikke over hensyn til miljøet, så længe at de grønne reguleringer ikke anvendes vilkårligt eller som skjult protektionisme, sagde hun og gennemgik de relevante WTO-regler på området. Det gav ny næring til diskussionen om, hvilke konkrete muligheder der er for CO₂ beskatning eller kvotesystemer.

CO₂-kvotesystem på vej i Kina

Et andet problem i forbindelse med at bruge skatter og afgifter til at regulere miljøet er, om der er politisk vilje til at sætte en pris på noget så luftigt som CO₂ eller miljø i det hele taget. Der er dog tegn på, at et stigende antal lande har fået øjnene op for, at udledningen af CO₂ skal reguleres på en eller anden måde. 

- Mexico har indført en afgift på CO₂, og nu er andre lande i Latinamerika begyndt at tale om at gøre noget lignende. I det stærkt forurenende Kina forberedes en vedtagelse i 2015 om at sætte kvoter på udledning af CO₂, og selv i Rusland har Putin udstedt et klimadekret, fortæller professor Mikael Skou Andersen. På konferencen præsenterede Mikael Skou Andersen og hans samarbejdspartnere potentialet for direkte og indirekte beskatning på energi, transport, ressourceforbrug og forurening i udvalgte EU-lande.

- Der er forskel på, hvordan man går frem i de forskellige medlemslande i EU, men der er i lyset af budgetunderskuddene i Sydeuropa et stort behov for et bredere skattegrundlag. Det kunne eksempelvis være roadpricing eller indførelse af grønne afgifter, som vi kender det i Danmark for energi, affald og andre drivhusgasser..

Thomas Sterner fra FN’s klimapanel IPCC fortalte, at systemet med CO₂-kvoter, som er blevet indført i EU, af forskellige årsager ikke har haft en væsentlig effekt på udledningen af drivhusgasser. Det er vigtigt, at man skruer den rigtige model sammen.

- I nogle lande kombinerer man miljøskatter, der er målrettet reduktion af udledning af drivhusgasser, med direkte støtte til udvikling af nye teknologiske løsninger. Denne model kan være med til at afkoble forbindelsen mellem størrelsen af bruttonationalproduktet og udledningen af drivhusgasser, sagde han. Med andre ord, det behøver ikke at ødelægge økonomien at nedbringe drivhusgasserne.     

IMF i en mere aktiv rolle

Andre økonomiske virkemidler kan være at nedsætte eller fjerne direkte og indirekte tilskud til udledning af drivhusgasser. For at CO₂- skattebyrden ikke skal veje for tungt, foreslår IMF, at man nedsætter skatten på løn tilsvarende. Denne model har EU-Kommissionen længe interesseret sig for, mens det er nyt, at IMF også bruger sin indflydelse i denne retning..

De forskellige løsningsmodeller vil uden tvivl komme på banen igen, efter at IPCC præsenterer sin femte vurderingsrapport i København den 31. oktober 2014.

- Der foregår et økonomisk og politisk spil om, hvordan landene kan forpligte sig på at gennemføre reduktionsmålsætningerne. Gennem IPCC har naturvidenskaben talt om klimaforandringerne. Men de økonomiske, juridiske og politiske emner vi drøftede på konferencen vil stå centralt i de kommende år og det er afgørende at vi får mere forskningsbaseret viden på dette felt. I lyset af de fastkørte klimaforhandlinger mellem staterne udgør disse konferencer samtidig et vigtigt forum for en åben og utvungen dialog mellem forskere og sagkyndige fra alle dele af verden, siger Mikael Skou Andersen.

Konferencens hjemmeside med præsentationer kan ses her: http://conferences.au.dk/gcet/

Yderligere oplysninger: Professor Mikael Skou Andersen, Institut for Miljøvidenskab, e-mail: msa@envs.au.dk, telefon: 8715 8606