Omkostningseffektiv beskyttelse af vandmiljøet i Østersøen samtidig med, at man sikrer et sundt og konkurrencedygtigt landbrug i området, kan være en udfordring, da landbrugs- og miljøinteresser kan trække i modsatte retninger. Spørgsmålet er, hvordan politik, regler og reguleringer, der bidrager til at beskytte miljøet, kan udformes, så både landbruget og miljøet får noget godt ud af det.  

Et nyt EU-projekt, der ledes af seniorforsker Berit Hasler fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, sigter mod at finde løsninger på dette dilemma. Formålet med projektet er at identificere, hvordan politiske tiltag påvirker udledning af næringsstoffer til havet og drivhusgasser til atmosfæren, og om der opstår konflikter eller synergi. Resultaterne fra projektet vil give vigtige oplysninger, som kan lægge grunden for fremtidig politik, der sigter på at fremme miljøet og landbruget på en omkostningseffektiv måde. 

Havmiljø, klima og landbrug hænger sammen

Kvaliteten af vandmiljøet i Østersøen påvirkes af mange faktorer, herunder klimaforandringer og mængden af næringsstoffer, der finder vej ned til vandet. Eutrofiering, som er et økosystems reaktion på et overskud af næringsstoffer, er et væsentligt problem for miljøet i Østersøen. Landbruget spiller en vigtig rolle i denne forbindelse.  

Udledning af drivhusgasser påvirkes af politiske tiltag vedrørende miljøet og landbruget. Nogle tiltag til reduktion af næringsstoffer kan også nedsætte udledningen af drivhusgasser, men andre tiltag kan have den modsatte effekt. Hvis indsatsen for at reducere eutrofiering i Østersøen skal lykkes, er det vigtigt at skabe sammenhæng mellem landbrugs- og miljøpolitikker, så de ikke trækker i hver sin retning men i stedet skaber synergi.

De rigtige løsninger skal findes

Landene i Østersøregionen gør en indsats for at begrænse mængden af næringsstoffer, der udledes til vandmiljøet. Landene har vedtaget love og reguleringer til beskyttelse af vandmiljøet, men hvor omkostningseffektive er disse regler og hvordan reagerer landmændene til dem? Svar pål disse spørgsmål kan gøre det muligt at yde rådgivning til myndighederne – rådgivning, der øger omkostningseffektiviteten og reducerer konflikter blandt interessenterne.   

EU-projektet Go4Baltic vil indsamle viden om landbrugs- og miljøpolitiske tiltag, der vedrører vandmiljøet i Østersøen. Der vil være særlig fokus på de forhold og barrierer, der kan være involverede. Med denne viden kan forskerne yde myndighedsrådgivning og komme med forslag til tiltag, der kan reducere eutrofieringen i Østersøen, og sikre sammenhæng mellem landbrugspolitik, politik vedrørende vandmiljøet og politik vedrørende klimaændringer.   

Forskerne vil undersøge, hvordan landmænd reagerer til politiske tiltag vedrørende næringsstoffer og klima og især til forskellige aktuelle og mulige støtteordninger. Forskerne vil analysere, hvordan landmænd opfatter og reagerer pål nugældende lovgivning, om landmændene mener, at disse regler og politikker er i konflikt eller i sammenhæng med hinanden, og hvordan landmænd reagerer og tilpasser sig til forskellige kombinationer af politiske virkemidler.

Dette vil forskerne gøre ved at udføre omfattende undersøgelser i Danmark, Sverige, Polen og Estland. I hvert af disse lande vil et repræsentativt udvalg af landmænd (ca. 1000) få et spørgeskema. Har den nuværende politik de ønskede effekter? Hvordan reagerer landmændene på reglerne? Er politikken motiverende for at landbrugserhvervet udvikler nye teknologier, som kan reducere udledningen af næringsstoffer? Det er nogle af de spørgsmål, som projektet Go4Baltic søger svar på. 

- I modsætning til tidligere undersøgelser vedrørende gødningshåndtering og tiltag, der kan nedsætte tab af næringsstoffer fra landbruget, vil vi hente information fra et repræsentativt udvalg af landmænd om deres beslutninger og afvejninger mellem landbrugsproduktionen og beskyttelse af miljøet. Vi vil se på deres valg af støttemuligheder og hvordan de reagerer til andre politiske virkemidler, forklarer seniorforsker og leder af projektet Berit Hasler fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

Der vil være specifik fokus på incitamenter for teknologisk udvikling af gødningsanvendelse og -håndtering. For at opnå dette vil forskerne spørge landmændene om deres nuværende gødningshåndtering. Spørgeskemaet vil omfatte spørgsmål om anvendte mængder, tidspunkter for spredning af gødning og hvordan opgaven udføres.

- Vi forventer, at med analysen af disse problemer, vil Go4Baltic producere relevante resultater og anbefalinger til implementering af Østersøhandlingsplanen, EU’s vandrammedirektiv og Marinestrategi-rammedirektivet, som er implementerede i medlemslandene. Vi forventer også, at resultaterne vil være anvendelige for anbefalinger af fremtidige justeringer af landbrugs- og klimapolitikker, siger Berit Hasler.

Projektet ledes af Aarhus Universitet. De øvrige partnere i projektet er Naturresourceinstituttet (LUKE) og Helsinki Universitet i Finland, Sveriges Landbrugsuniversitet, Warsaw Universitet i Polen og Stockholm Miljøinstitut – Tallinn (SEIT) i Estland.

Go4Baltic (Coherent policies and governance of the Baltic Sea Ecosystems) har modtaget 1,97 mill. euros fra BONUS-programmet.

Projektet er et BONUS projekt. BONUS er et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen, der finansieres i fællesskab af de nationale forskningsstøtteenheder i de otte EU-lande, der grænser op til Østersøen, og EU’s syvende program for forskning, teknologisk udvikling og demonstration. Læs mere om BONUS her.

Yderligere oplysninger: Sektionsleder, seniorforsker Berit Hasler, Institut for Miljøvidenskab, e-mail: bh@envs.au.dk, telefon: 8715 8637, mobil: 2217 2274