Bæredygtige byer og infrastrukturer

Foto: Britta Munter
Foto: Istock
Foto: Istock

Byen koncentrerer en vifte af mennesker, kulturer og bynatur, bygninger og bevægelse, interaktioner og aktiviteter. Dermed danner byen basis for vidensskabelse, teknologiudvikling, omfattende social interaktion og økonomisk aktivitet. Kendetegn for byen er med andre ord høj social, politisk, kulturel, teknologisk og økonomisk kompleksitet.

Som byen er indrettet i dag, rummer den det moderne samfunds udfordringer m.h.t. luftforurening, støj, udledning af drivhusgasser, produktion af affald, trængsel og sårbarhed overfor klimaændringer, forstærket af en socialt ulige fordeling af miljøgenerne.  Samtidig repræsenterer byer også et stort potentiale for at løse viften af miljøudfordringer gennem kortere afstande, lavere energiforbrug per enhed, mere effektiv anvendelse af land, skabelse af grønne infrastrukturer. Koncentrationen af befolkningsgrupper og økonomiske aktiviteter skaber derudover en platform for at ændre adfærd og teknologi i større skala.

Bysamfund vokser både i Europa og globalt. Europa er med 75% af befolkningen bosiddende i by og byområder det mest urbane kontinent og det forventes at have nået 80% i 2020. Københavns Kommune, for at tage et lokalt eksempel, oplever en netto tilflytning på gennemsnitligt 1000 mennesker per måned og forventer det fortsætter de næste 10 år. På verdensplan var 2008 året, hvor mere end halvdelen af verdens befolkning bor i byer, og tæt på 5 milliarder mennesker forventes i 2030 at bo i byer. Urbaniseringstendensen betyder, at byers rolle i at skabe og håndtere miljøproblemer øges på både kort og lang sigt.

Dette forskningsområde har til formål at belyse og fremme vores forståelse af interaktionerne mellem byers og byområders mennesker, systemer, politikker og miljø for at fremme udviklingen hen imod bæredygtige byer med høj livskvalitet. 

Byer kan ud fra et miljø- og samfundsvidenskabeligt perspektiv forstås som socio-tekniske og samtidig også økologiske systemer. Dvs. at byens mange fysiske, sociale og biologiske infrastrukturer – dens veje, ledninger og jernbaner, dens parker og grønne områder, dens arbejdspladser, undervisningsinstitutioner, forretningsliv og underholdning – er flettet sammen og skal forstås som sådan, således at bæredygtig byudvikling består i samspillet mellem de økonomiske, sociale og kulturelle værdier, de mennesker og sociale interaktioner samt de materialer og levende organismer som bebor og strømmer gennem byen.

Nogle af de overordnede spørgsmål vi arbejder med er: hvordan indgår klimatilpasning i kommunal-planlægning i København? Hvad er omkostninger og gevinster ved forskellige klimatilpasningstiltag i byer? Hvilke præferencer har befolkningen i forhold til forgrønning af byrum? Hvordan er samspillet mellem livskvalitet og naturkvalitet i byens grønne strukturer? Hvordan skabes en cirkulær materiale økonomi mellem by og land? Hvordan indgår forskellige transportformer i bestræbelser og politikker for at skabe en bæredygtig by-mobilitet, afpasset med byens mangeartede hverdagsliv?

Afsluttede og aktuelle forskningsprojekter omkring bæredygtige byer og infrastrukturer omfatter: