Bæredygtig forvaltning og anvendelse af vand, arealer og landskaber

Fotos: Britta Munter

Vores fælles vandressourcer, landskab og jord påvirkes af en række forhold - fx produktion, forbrug, transport, rekreation og klima. Der er behov for reguleringer og forvaltningssystemer der begrænser påvirkningernes negative miljøeffekter, og som samtidigt begrænser omkostningerne for samfundet og undgår uønskede fordelingseffekter. I både Danmark, EU og internationalt er der stor fokus på regulering af miljøeffekter til lands og til vands, fx er det med EU’s Vandrammedirektiv besluttet, at der i alle EU-lande skal gennemføres nye og omfattende indsatser for at beskytte vandmiljøet og opnå god økologisk tilstand i ferske og marine vande. Ligeledes er naturen beskyttet via Naturbeskyttelsesloven, pesticidhandlingsplaner og udpegningen af Natura 2000-områder mv. I Danmark er der stor fokus på målretning af miljøindsatsen, fx gennem differentieret areal forvaltning.  Det er nemlig ikke ligegyldigt hvor indsatsen sker - både omkostninger og effekter af indgreb varierer rumligt fra sted til sted. 

Dette forskningsområde har til formål at belyse og fremme forståelsen af hvilken betydning vand, jord og landskab har for mennesker og vores velbefindende, samt hvordan disse ressourcer kan forvaltes bedst muligt. Hvad der er bedst, er ikke en objektiv sandhed, og såvel sociologiske, politologiske som økonomiske analyser bidrager med viden. Den viden spænder fra individ- til samfundsniveau og handler om, hvordan vi som mennesker påvirker landskabet og vandressourcerne; hvordan vores praksis kan ændres; hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser der er af forbedringer af vandmiljøet; og hvilke reguleringsinstrumenter der kan tages i brug for at begrænse forureningen af fx vandmiljøet med færrest mulige omkostninger for samfundet til følge.

En vigtig del af forskningen er udvikling af modeller, koncepter og analyseredskaber, så vi kan blive i stand til at vurdere, hvad der sker i fremtiden, hvis vi opstiller forskellige scenarier og virkemiddelstrategier.  En anden vigtig indgang til ny viden om forvaltning af vand og jord, er empiriske undersøgelser af befolkningens praksisser, adfærd og holdninger.

Nogle af de overordnede spørgsmål vi arbejder med er:

  • Hvilke muligheder og barrierer er der for at opnå omkostningseffektive og gode miljøreguleringer, fx af pesticidanvendelse, næringsstoffer og vandmiljø og hvilke typer af miljøregulering er acceptable, og for hvem?  Er målrettede eller generelle reguleringer mest omkostningseffektive? Hvordan er samspillet mellem reguleringer på forskellige niveauer (EU, stat, regioner og kommuner) og mellem forskellige sektorer (miljø, transport, landbrug osv.)? Er der eventuelle synergier og konflikter mellem politikområderne og implementeringen af dem? Hvilken værdi har økosystemerne for os mennesker og hvordan påvirkes den værdi når økosystemerne ændrer sig?? Hvilken værdi har det fx at opnå miljømålene i Vandrammedirektivet eller hvilken værdi har ændringer i de rekreative muligheder, på forskellige lokaliteter?
  • Hvilke praksisformer og adfærd har private, landmænd, bilister m.fl. i forhold til væsentlige forhold som påvirker landskabet, anvendelsen af jorden etc.? Hvordan påvirkes praksis og adfærd? Hvordan bruger vi som individer de grønne områder i byerne, og hvilken natur skabes i vores haver i byerne og forstæderne? Hvordan inddrages borgere og organisationer i de politiske beslutningsprocesser og hvilken betydning har det for de beslutninger, som træffes?

Nyligt afsluttede og aktuelle forskningsprojekter omkring vand og jord omfatter både danske og internationale studier:

Biodiversitet/økosystemtjenester/arealanvendelse:

  • Koncept udvikling for danske analyser og opgørelser af økosystem tjenester og goder (ECOSYS)
  • Kortlægning af økosystemtjenester i Danmark (MAES)
  • Argumenter for biodiversitet og økosystem tjenester (BESAFE)
  • Effekter af luftforurening på følsomme økosystemer til lands under klimaændringer (ECLAIRE)
  • Værdisætning af økosystem tjenester fra jord & incitamenter for anvendelse af slam og kulstofbinding på landbrugsarealer (ECOFINDERS)
  • Værdisætning af remediering af forurenede grunde (REMTEC)
  • Nordisk Excellence Center indenfor klimatilpasning NCoE (NORDSTAR)
  • Buttom-up klimatilpasningsstrategier i et bæredygtigt Europa (BASE)
  • Omstilling til et samfund med begrænset brug af fossil energi (SUSTRANS/BIOSOC)

Vandmiljø og integrerede modeller:

  • Evaluering af økonomiske policy instrumenter for bæredygtig vand management i Europa (EPI-WATER
  • Modellering af reguleringsmetoder til at opnå omkostningseffektiv reduktion af kvælstof fra landbruget i Danmark (DNMARK)  
  • Modellering af omkostningseffektiv regulering af tilførsler af næringsstoffer til Østersøen (BALTCOST)
  • Udvikling af en omkostningseffektivitetsmodel for de danske vandoplande indenfor regulering af næringsstoftilførsler til danske farvande og værdisætning af ændringer i vandkvaliteten (IMAGE)
  • Undersøgelse af reguleringsmuligheder og omkostninger ved at anvende kompensationsopdræt af blåmuslinger til at reducere kvælstofbelastningen af Limfjorden (MUMIHUS)
  • Udvikling og demonstration af hvordan integrerede analysekoncepter og rumlige modeller kan anvendes til at analysere økosystemtjenester i Europa, og hvordan de udviklede omkostningsmodeller mht. optimering af indsatsen for vandmiljøet kan tages i anvendelse (LIAISE)

Adfærd og praksis:

  • Udvikling og afprøvning af koncept for beslutningsstøttesystem for bekæmpelse af skadevoldere i landbruget (MVB beslutningsstøtte)
  • Optimering af landbrugskonsulenternes rolle som virkemiddel i pesticidpolitikken (Beskrivelse
  • Barrierer i landmænds beslutningstagning i forhold til brug af pesticider (Barriereprojekt)
  • Undersøgelse af hvordan økosystemer i danske forstæder kan anvendes til klimatilpasning og fremme af biodiversitet samt afdækning af forstædernes natur, befolkningens holdninger, praksis og anvendelse (ØKOFORS).
  • Analyse af visioner for fremtidig arealanvendelse i Europa med fokus på visioner for transport og by (VOLANTE)