Bæredygtig energi- og materialeanvendelse

Foto: Lars Kjerulf Petersen

Dette forskningsområde har til formål at belyse og fremme vores forståelse af de samfundsmæssige betingelser for og konsekvenser af en omstilling til bæredygtig energi- og materialeanvendelse. Det har dermed også til formål at understøtte omstillingen til bæredygtig energi- og materialeanvendelse.

Nogle af de overordnede spørgsmål vi arbejder med er: Hvilke vedvarende energiforsyningssystemer er velfærdsøkonomisk hensigtsmæssige; hvorledes udformes en velfærdsøkonomisk hensigtsmæssig affaldshåndtering; hvilke politiske styringsinstrumenter vil det være mest hensigtsmæssigt at benytte med henblik på at skabe incitamenter til bæredygtighedsfremmende økonomisk adfærd; hvordan virker den nuværende regulering, og hvordan spiller den sammen med andre sektorpolitikker; hvordan kan energieffektiviseringer, bæredygtig energiproduktion og intelligente forsyningsnetværk integreres i folks hverdagsliv og husholdninger; hvordan kan husholdninger integreres i en mere bæredygtig anvendelse af affaldsressourcerne; hvordan kan brugen og forbruget af fødevarer, beklædning, IT, husholdningsredskaber og andre produkter og tjenester gøres mere bæredygtigt?

Omstilling af energi- og materialeforbrug

Omstilling til et bæredygtigt samfund handler i høj grad om at omstille energi- og materialeforbrug. Måden hvorpå vi i samfundet producerer og forbruger energi samt anvender og genanvender klodens knappe råvarer har stor betydning for befolkningens velfærd, der bl.a. afhænger af økonomisk aktivitet, globale klimaforandringer, forurening med sundhedsskadelige stoffer, bevarelse af et tilstrækkeligt ressourcegrundlag til klodens voksende befolkning og beskyttelse af natur og biodiversitet.

Bæredygtig energiforsyning handler om en energiproduktion, der i stadig stigende grad er baseret på vedvarende energikilder og om et energiforbrug, der bliver effektiviseret. Bæredygtig materialeanvendelse handler i høj grad om genanvendelse og recirkulation af knappe materialer. Begge dele har såvel samfundsøkonomiske som sociokulturelle og reguleringsmæssige implikationer.

Hvorvidt samfundets energiforsyning, energiforbrug og materialeanvendelse er bæredygtig vurderes for den enkelte vedvarende energiløsning og genanvendelsesløsning ud fra en opgørelse af samtlige direkte og indirekte konsekvenser for energi, materialeanvendelse og miljø og ikke alene ud fra løsningens positive direkte effekter på energiforbrug og miljø. Ikke alle vedvarende energiløsninger og genanvendelsesløsninger er nødvendigvis bæredygtige, hvilket bl.a. har følgende samfundsøkonomiske implikationer:

  • Biomasse og affald er knappe ressourcer, der har flere anvendelsesmuligheder, hvorfor samfundet står over for et betydeligt problem med at finde den anvendelse, som samlet set er bedst for samfundet på langt sigt
  • Biomasseproduktion lægger beslag på jordarealer, som også er en knap ressource, hvilket giver anledning til et prioriteringsproblem i relation til alternative anvendelser af arealerne - fx. fødevareforsyning eller bevarelse af naturværdier
  •  Anvendelsen af politiske virkemidler vil ofte være nødvendig for at skabe en bæredygtig energi- og materialeanvendelse - bl.a. for at bringe overensstemmelse mellem, hvad der samlet set er fordelagtigt for samfundet, og hvad der er fordelagtigt for den enkelte virksomhed eller husholdning.

Omstilling af samfundet på alle planer

Skabelsen af en bæredygtig energiforsyning, energiforbrug og materialeanvendelse er ikke blot et spørgsmål om økonomisk og miljømæssig fordelagtighed for samfundet, men også om en omstilling af samfundet på alle planer fra hverdagsliv i husholdninger til teknologiske infrastrukturer. Dette har en række sociokulturelle implikationer. Som eksempler kan nævnes at:

  • Nye typer af energianlæg forårsager konflikter med berørte befolkningsgrupper
  • Husholdnings- og bygningsbaserede energianlæg (som solceller og mikrovindmøller) giver den private husstand en ny rolle i energiforsyningen og påvirker investeringer og hverdagsliv
  • Mindre energiforbrug handler ikke kun om design af bygninger og apparater, men også om hvordan man bor, kommunikerer, holder hus og lever
  • Udnyttelse af de mange værdier, som affald fra husholdninger og virksomheder rummer, handler om hvordan affaldet bliver sorteret og behandlet ved kilden, og dermed om adfærd i husholdninger, ejendomme og renovationsselskaber.

Offentlig regulering

Offentlig regulering spiller en central rolle i omstillingen til bæredygtige energi- og affaldssystemer. Fx. kan økonomisk regulering være med til at skabe overgang fra fossile brændsler til vedvarende energiforsyning, og fysisk planlægning og mobilitetsplanlægning kan være med til at fremme en bæredygtig materialeanvendelse. Offentlig regulering vedrører bl.a. spørgsmål som:

  • Sikrer de nuværende politiske virkemidler en bæredygtig energi- og materialeanvendelse?
  • Hvilke incitamenter har målgrupperne for reguleringen og matcher incitamenterne de adfærdsændringer, som virkemidlerne er målrettede imod?
  • Hvilke politiske virkemidler vil fremadrettet kunne sikre den bedste målopfyldelse med færrest mulige omkostninger? Er det fx. grønne afgifter, tilskudsordninger eller informationskampagner, som virker bedst, eller er det bedste måske at anvende flere typer af instrumenter?
  • Hvordan spiller den nuværende regulering sammen med andre sektorpolitikker som fx. landbrugspolitikken og transportpolitikken - modarbejder politikkerne hinanden, og kan de i givet fald integreres bedre?
  • Hvordan integreres reguleringen mellem lokalt, regionalt, nationalt og EU-niveau?

Forskningsprojekter

Nyligt afsluttede og aktuelle forskningsprojekter omkring energi og materialer dækker over såvel økonomiske som sociologiske og politologiske studier:

  • Samfundsøkonomisk analyse af biobrændstoffer i transportsektoren (REBECa). Hele rapporten 
  • Velfærdsøkonomisk vurdering af udvalgte biogasanlæg. Hele rapporten
  • Samfundsøkonomiske konsekvenser af at reducere NOx emissionerne fra naturgasfyrede motorer på kraftvarmeværker. Sammenfatning | Hele rapporten
  • Samfundsøkonomisk analyse af genanvendelse af forskellige affaldsprodukter - papir, bølgepap, støbesand, spildolie, etc.
  • Bæredygtig brint i transportsektoren: brugerbehov og burgermønstre (How2Use).
  • Husholdningers respons på klimaforandringer og klimapolitikker (NORD-Star).
  • Sociokulturelle aspekter af brugen af brændeovne (Wooduse).
  • Samfundsmæssige barrierer for et brintbaseret energisystem (Hyscene).
  • Hvilke aktører er der på biogasområdet, og hvad betyder det for mulighederne for at integrere politikkerne på området (BIOSOC).
  • Hvilken rolle kan grøn skattereform spille i omstillingen (COMETR).