Miljøgeografi

Miljøgeografisk forskning ved Institut for Miljøvidenskab beskæftiger sig med samfundets arealanvendelse, de konkrete samfundsmæssige aktiviteter og de miljøpolitiske tiltag, som påvirker landskabets og naturens tilstand, samt den måde arealer og områder forvaltes, reguleres og planlægges.

Vi undersøger ændringer i arealanvendelse og arealdække og de hermed forbundne ændringer i landskabets sammensætning og funktioner. Herudover analyserer vi lokalisering af aktiviteter i forskellige samfundsmæssige sektorer, såsom landbrug, energi og transport, og energi-og stofstrømme forbundet med disse på relevante runlige skalaler. Vi undersøger også effekterne af politiske rammer og virkemidler, på forskellige aktørers praksis, på arealanvendelse og landskab. Analyserne retter sig mod forskellige politisk-administrative og geografiske niveauer; fra EU politikker der regulerer eller påvirker arealanvendelsen til enkelte aktørers strategier for landskabsforvaltning, og fra rumlige analyser af støjbelastningen i hele EU til undersøgelser af biotopstruktur i små lokalområder.

Visual repræsentation af landskab og arealanvendelse.

                               Figur: Miljøgeografiens nuværende forskningsfelt i Institut for Miljøvidenskab

Analyser og modeller baseret på Geografiske informations systemer (GIS) udgør en væsentlig metodisk tilgang i vores forskning, og integration af forskellige tematiske data fra mange forskellige kilder er en af vores styrker. Data for arealanvendelse og arealdække er et centralt grundlag for vores arbejde, idet arealanvendelsen formidler påvirkningen fra forskellige drivkræfter på landskabet og effekterne på miljø og natur i et rumligt perspektiv.  Eksempler på de problemstillinger vi arbejder med, er kortlægning af sammenhæng i landskabet, scenarier der modellerer og udfolder fremtidsbilleder i et geografisk perspektiv, eller udvikling af metoder til identifikation af særligt sårbare områder, der kombinerer lokaliteter med en høj følsomhed og som samtidig er udsat for en høj påvirkning i forhold til eksempelvis luftforurening, klimaforandringer eller udnyttelsesintensitet.

Regionale eller komparative analyser af politiske drivkræfter for ændringer i de landbaserede systemer og regulering af disse er et andet fokusområde. Dette bygger på kvalitative og kvantitative samfundsvidenskabelige metoder og arbejder tæt sammen med faggruppen for policy analyse.

I de fleste projekter har vi vigtige samarbejdsrelationer med andre faglige miljøer. Det kan f.eks. være i kortlægning af økosystemers goder og tjenester, hvor miljøøkonomer inddrages, udvikling af indikatorer for natur og biodiversitet, hvor vi arbejder sammen med biologer, eller i produktion af bioenergi hvor atmosfæreforskere og transportforskere inddrages. 

Eksempler på aktuelle projekter og tilgange

VOLANTE: ”Visions of land use transitions in Europe”. I dette projekt er udgangspunktet visioner for det fremtidige landskab og arealanvendelse hen over Europa. Disse visioner udforskes ved hjælp af forskellige metoder og interessenter. Herudover undersøges det ex-post hvilke beslutninger, processer og drivkræfter der har ændret landskabet igennem forskellige perioder, fra de seneste årtier til et par århundreder. Der fokuseres på landbrugere, på politikker og hvorledes de implementeres, og på strukturelle forhold. Disse undersøgelser er input til scenarie modellering og scenariernes relation til visionerne. www. Volante-project.eu

LOCUS: Projektet belyser, hvordan man gennem landbrugets arealanvendelse kan øge sammenhængen mellem biotoper i landskabet. Formålet er at vise muligheder for at forbedre betingelserne for biodiversiteten ved at placere ekstensivt forvaltede arealer tæt på eksisterende natur.

Nyligt afsluttede projekter

PASHMINA: EU FP7 projekt 'Paradigm Shifts Modelling and Innovative Approaches' afsøger konsekvenser af ændringer i transportmønster og –adfærd i et langtidsperspektiv (2030 – 2050) og de deraf følgende konsekvenser eller gevinster og miljø, energi, transport og økonomi. Fremtidsbilleder omhandler såvel ændringer i transportvaner, ny teknologi samt rumlige ændringer som fx ændret bosætnings- og byudviklingsmønster og deraf følgende muligheder for øget kollektiv transport. Et WebGIS baseret værktøj er under udarbejdelse. www pashmina-project.eu

Waterpraxis: I dette projekt undersøges det hvordan kommunernes implementering af Vandrammedirektivet kan understøttes med inddragelse af prioriteringsværktøjer, der bygger på kombinationer af GIS–analyser af kvælstofudvaskning og miljøøkonomiske metoder til identifikation af kost-effektive projekter. www.waterpraxis.net

REBECa: Scenarier for udviklingen i vejtrafikken og for indfasning af biobrændsler omsættes til behov for energiafgrøder og deres respektive arealbehov. På denne baggrund vurderes det, hvor meget biobrændstof der kan producers under forskellige landbrugsmæssige forudsætninger.

ASSET: Projektet har udarbejdet værktøjer til vurdering og kortlægning af geografiske områder med særlig følsomhed overfor transportsektorens belastning af miljø og natur. Vi udviklede et sæt landkort, der viser udbredelsen af områder, der potentielt er særlig følsomme og/eller er udsat for høj belastning af især bil- og jernbanetransport. Disse ’hot-spot’ kort er bygget ind i et interaktivt WebGIS værktøj. Læs mere her (på engelsk).