Atmosfærisk modellering

Sektion i Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet.

Engelsk navn Atmospheric Modeling
Sektionsleder Jørgen Brandt
Medarbejdere Se liste
Fysisk placering AU Roskilde
Faglige stikord Modellering af luftforurening, beslutningsstøtteværktøjer, konsekvensvurdering, integrerede modelsystemer, OML, OSPM, DEHM, DREAM, THOR, EVA, AIRGIS
Links Instituttet har et omfattende sæt af sider om luftforurening, herunder en gren om luftforureningsmodeller

Foto: Hans Nielsen

Sektionens arbejdsområder

Sektion for Atmosfærisk Modellering (ATMO) udfører forskning, der overordnet relaterer sig til den grundlæggende forståelse af de fundamentale atmosfæriske processer og interaktion med overfladen, der er styrende for atmosfærisk transport og kemisk omdannelse af luftforurening, samt forståelsen af hvordan vi mennesker påvirker atmosfærens sammensætning og dynamik, og den efterfølgende påvirkning af sundhed, natur og klima.

Modeludvikling og modelanvendelse

Sektionen udvikler og anvender atmosfæremodeller på alle skalaer fra gaderum, lokal og regional skala til den nordlige hemisfære, samt integrerede modelsystemer, der kobler atmosfæremodeller med modeller for miljø- og sundhedseffekter, økonomisk værdisætning og klimaændringer. Dette sker bl.a. i et interdisciplinært samarbejde med andre fagområder ved at koble atmosfæremodellerne til effektmodeller og relaterede økonomiske værdisætning af effekterne. Desuden arbejder sektionen med konsekvensberegninger fra specifikke kilder, som fx landbrug, industri, skibe og trafik, transport af luftforurening til Arktis, interaktion mellem klimaændringer og luftforurening, prognoser for luftforurening og vejr og integreret overvågning.

Det overordnede mål er at være førende i Danmark indenfor forskning, udvikling, anvendelse, undervisning, talentudvikling, myndighedsbetjening og viden udveksling indenfor luftforureningsmodellering og integreret modellering.

Forskningsspørgsmål

De overordnede videnskabelige spørgsmål, der arbejdes med i sektionen er:

  • Hvad er de vigtige processer, som styrer niveauer af luftforurening og udveksling med overfladen på alle skalaer?
  • Hvilke kilder bidrager til luftforureningen og hvad er effekterne på menneskers sundhed og på natur og miljø?
  • Hvordan er interaktionen mellem klimaændringer og luftforurening?

For at besvare disse overordnede spørgsmål, er de grundlæggende forskningsområder indenfor sektionen:

  • Atmosfærefysik og –kemi, meteorologi, matematiske og numeriske metoder, samt computer science.
  • Langtransportmodellering, herunder kemisk transport modellering, der dækker hele den nordlige hemisfære, med fokus på Danmark, Europa og Arktis
  • Lokalskalamodellering, som inkluderer emissioner, atmosfærisk transport og kemisk omdannelse, som dækker byer og gaderum, samt punkt- og arealkilder
  • Vejr- og luftforureningsprognoser, fra hemisfærisk skala og helt ned i de enkelte gader i byerne.
  • Integrerede modelsystemer, med fokus på effekter fra luftforurening på miljø, sundhed og klima, samt relaterede eksterne omkostninger
  • Interaktion mellem luftforurening og klima med fokus på Danmark, Europa og Arktis.
  • Integreret overvågning, hvor modeller og målinger kombineres for at vurdere miljøtilstanden

Atmosfæriske modeller

Sektionen udvikler atmosfæriske modeller, der beskriver alle vigtige og relevante atmosfæriske processer. Overordnet kan modellerne deles op i tre grupper:

  • Lokalskalamodeller, som omfatter forskning indenfor emissioner, atmosfærisk transport og kemisk omdannelse og afsætning tæt ved kilderne – f.eks. i gaderum og langs motorveje, omkring industrivirksomheder og landbrug op til en skala på omkring 20 km. Eksempler på modeller er OML, UBM, OSPM og OML-Highway.
  • Langtransportmodeller, som baserer sig på forskning indenfor emissioner, atmosfærisk transport, kemisk omdannelse og afsætning på regional skala (dækker hemisfærisk skala, Europæisk skala, Danmark). Eksempler på modeller er DEHM and DREAM.
  • Integrerede modelsystemer og beslutningsstøttesystemer, der dækker forskellige skalaer og og/eller problemstillinger. Disse integrerede systemer er typisk lavet på grundlag af et behov for at dække flere skalaer på en gang eller koblingen til effekt modeller, fx eksponering og effekter på mennesker og tilhørende økonomisk værdisætning, eller optimering af energisystemer. Eksempler på integrerede modelsystemer er THOR, EVA (Economic Valuation of Air pollution), DAMOS (Danish Ammonia Modelling System), og AirGIS.

Faglige resultater

Du kan finde information om de faglige resultater af forskning og rådgivning udført af sektionen via følgende links:

Sektionens medarbejdere