Aarhus Universitets segl

Luftforureningsmodeller

Information om luftforureningsmodeller udviklet af os:

 

THOR     

Luftforureningsprognosesystem der består af adskillige luftforureningsmodeller og en vejrprognosemodel. Modelsystemet bruges til at producere operationelle 3-døgns luftforureningsprognoser, fire gange i døgnet.  

LuftforureningsmodellerAirGIS

System til modellering af human eksponering fra trafikforurening. AirGIS er et GIS-baseret modelleringssystem der kan benyttes ved epidemiologiske studier, human eksponerings studier, samt ved luftkvalitetsvurdering i byer (websiderne om AirGIS er på engelsk).

OML

OML-modellen bruges bl.a. i forbindelse med Miljøstyrelsens Luftvejledning. Modellen bruges især til at beregne forureningen fra industri, og til at vurdere om den såkaldte B-værdi overholdes. Den benyttes endvidere i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug. Du finder bl.a. oplysninger om modelversioner og tips til brugere af modellen.

OML-Highway

OML-Highway er en GIS-baseret model til beregning af luftkvalitet langs motorveje og andre større veje i åbent terræn.

OSPM

OSPM modellen er en gaderumsmodel ("Street Canyon Model"). Modellen kan bruges til at beregne luftforurening hidrørende fra trafik i gader.  

DEM 

"Danish Eulerian Model". DEM er en stor (computer-intensiv) luftforureningsmodel, der kan bruges til at studere forskellige fænomer knyttet til transport af luftforurening. Modelområdet omfatter hele Europa. Resultater fra validering af modellen vises i form af mange figurer og kort.

DEHM

DEHM – den Danske Eulerske Hemisfæriske Model – er en state-of-the-art luftforureningsmodel, som bl.a. anvendes indenfor overvågningsprogrammet NOVANA til beregning af kvælstofdepositioner, indenfor AMAP til kvantificering af transporten af luftforurening til Arktis, samt i THOR systemet til beregning af luftforureningsprognoser på Europæisk skala.

DREAM    

"Danish Rimpuff and Eulerian Accidental release Model". DREAM er en omfattende 3-dimensional spredningsmodel. Den er udviklet for at studere transport, spredning og deposition af luftforurening fra en enkelt, men stærk kilde - som eksempelvis Chernobyl ulykken (engelsksprogede sider). 

ACDEP

ACDEP er en variabel-skala model. Modellen indeholder en detaljeret beskrivelse af kemien, hvori der indgår 37 stoffer og 80 reaktioner.

ACDEP har været benyttet til at beregne kvælstofdeposition til danske farvande, og til at vurdere bidraget til depositionen fra forskellige områder og kildetyper. Indtil 2004 indgik disse resultater i nationale programmer for overvågning af miljøet (NOVANA). Fra og med beregningerne for 2004 er ACDEP afløst af DEHM.

Depositionsberegninger

Ved hjælp af DEHM-modellen foretages rutinemæssigt beregninger over deposition af kvælstof og svovl til de danske farvandsområder, samt amter og kommuner. Resultaterne indgår i nationale programmer for overvågning af miljøet (NOVANA).

Afsætning af kvælstof til udvalgte naturområder beregnes i flere detaljer med modellen OML-DEP.

Her er adgang til tabeller og kort over beregnet deposition.

LuftforureningsmodellerCOPREM - en receptormodel (på engelsk)

COPREM (COnstrained Physical REceptor Model) er en receptor-model, der kan bruges til kildeidentifikation. Den forener egenskaber fra faktoranalyse-modeller og kemiske massebalance modeller.