Aarhus Universitets segl

Omstilling på alle niveauer

Udviklingen af en bæredygtig energiforsyning beror på en række forskellige faktorer. Vi skal ikke kun finde økonomisk og miljømæssigt fordelagtige løsninger for samfundet. Vi skal også tilpasse disse løsninger til alle niveauer i samfundet fra dagligdagen i husholdningerne til opbygningen af nye teknologiske systemer. Det har betydning for måden hvorpå vi lever sammen, for eksempel:

  • Nye typer af energianlæg kan være i konflikt med lokale beboere og virksomheder.
  • Når private husstande investerer i for eksempel solceller eller små vindmøller, får de en ny rolle og bliver en del af energiforsyningen, hvilket har betydning for både deres hverdag og deres økonomi.
  • Reduceret energiforbrug handler ikke kun om at designe bygninger og apparater, men også om hvordan folk holder hus, transporterer sig, kommunikerer og generelt lever deres liv.