Aarhus Universitets segl

Energi og klima

Vi forsker i, hvilke betingelser der skal være til stede, for en omstilling af samfundet til bæredygtig forsyning og brug af energi, ressourcer og materialer - og hvilke konsekvenser det vil få, herunder for udledningen af drivhusgasser. Formålet med vores forskning er at understøtte en omstilling mod et mere bæredygtigt samfund.

Nogle af de overordnede spørgsmål, vi arbejder med, er:

  • Hvordan kan vi reducere drivhusgasudledning fra sektorerne, herunder transport, landbrug og energi?
  • Hvilke vedvarende energisystemer er velfærdsøkonomisk hensigtsmæssige?
  • Hvordan kan energieffektiviseringer, bæredygtig energiproduktion og intelligente forsyningsnetværk integreres i folks hverdagsliv og husholdninger?
  • Hvordan kan anvendelse og forbrug af fødevarer, tøj, IT, husholdningsredskaber, andre produkter og tjenester gøres mere bæredygtigt?
  • Hvordan kan materialeforbrug og affald håndteres, således at der balanceres mellem det samfundsmæssigt fordelagtige, og hvad der er muligt, meningsfuldt og fordelagtigt for virksomheder og husholdninger.
  • Hvilken form for politisk regulering egner sig til at motivere en adfærd, der fremmer bæredygtighed?
  • Hvordan kan politisk regulering sikre en øget opbygning af kulstoflagre i jord og biomasse?
  • Hvordan virker den nuværende politiske regulering indenfor energi og klima, og hvordan spiller den sammen med andre politikker i andre sektorer?