Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Luftforurening

 

Ifølge WHO er luftforurening i dag den vigtigste miljøbelastning globalt set - næst efter øget klimaeffekt.  Luftforureningen giver anledning til:

  • Helbredseffekter verden over - inklusiv i Danmark
  • Nedsættelse af biodiversiteten
  • Tab af landbrugsproduktion
  •  Klimaændringer.

På den baggrund udfører Institut for Miljøvidenskab omfattende forskning, hvor vi arbejder på at forbedre kortlægningen af luftforurening. Samtidig arbejder vi på en bedre forståelse af, hvor luftforureningen kommer fra. Vi forsker i de afgørende fysiske, kemiske og biologiske processer for luftforurening i vores omgivelser. Forskningen baseres på et samspil mellem eksperimentelle studier, udvikling og anvendelse af avancerede luftforureningsmodeller.

En helt central opgave for instituttet er at levere rådgivning til myndighederne, som vi gennem flere årtier har været en førende rådgiver for på området. Vores to største rådgivningsopgaver er:

  • Udførelsen af det nationale overvågningsprogram på luftområdet og opgørelsen af de nationale udledninger af luftforurening
  • Undersøgelser af bl.a. effekterne af mulige tiltag til reduktion af luftforureningen.