I forbindelse med naturgenoprettelse af landbrugsjord har forskere fra det hollandske Institute of Ecology (NIOO-KNAW) i samarbejde med blandt andet forskere fra Institut for Miljøvidenskab og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet kortlagt de processer, der sker mellem organismerne i jorden og ændringen af jordens fødenetværk over tid.

Projektets formål var at kortlægge, hvilke forandringer der sker i jorden over en periode på flere år i forhold til stofcyklus, de biologiske organismers antal, sammensætning og ikke mindst deres samarbejde og netværksdannelse i jorden. Det gjorde forskerne for at få et bedre overblik over og forståelse af de processer, der er sket i jorden under naturgenoprettelse. Derudover var målet at finde ud af, hvor lang tid skiftet har taget fra man omlagde landbrugsjorden, til den endelige genoprettelse af jordens naturlige sammensætning var opnået. Den undersøgte landbrugsjord i projektet havde ligget brak i mellem 6-30 år.

Forskerne fandt ud af, at der er et langt større samarbejde mellem organismerne, særligt mellem svampe og bakterier, end man forventet, og at dette gradvist bliver større år for år. Det er overraskende, at der er så stor interaktion mellem svampe og bakterier i jorden, som resultaterne viser.  Man var heller ikke klar over, at forbindelserne i jordens sammensætning skiftede så meget, som projektet viste, og at forbindelserne blev stærkere i takt med, at naturgenopretningen skred frem.

Illustrationen herover giver et billede af den gradvise genoprettelse og netværksdannelse mellem jordens organismer og stigningen i samarbejdet mellem organismerne i jorden over en periode på flere år. De tre stadier repræsenterer jord, som har ligget brak i de løst definerede tidsperioder recently, mid-tern og long-term.  (kilde: http://www.nature.com/articles/ncomms14349#auth-15) 

Projektet viste særligt, at genoprettelsen af forbindelser og samspil mellem svampe og bakterier i jorden var omfattende, og at stofomsætning og kulstofoptag kunne stige ved ændringer i svampenes sammensætning. Svampene er, sammen med bakterier, en af de store drivkræfter bag stofomsætning og strukturdannelse i naturlig jord, da de omdanner store mængder organisk stof som planterester og andet biologisk materiale til næringsstoffer, som efterfølgende kan optages af andre organismer i jorden. Desuden danner svampe fint forgrenede hyfer som en slags meget fint rodnet, der danner strukturer i jorden.

Disse processer har betydning for, hvor lang tid der går, fra man braklægger landbrugsjord, til man kan forvente, at jordorganismernes antal og netværk er nået tilbage til et naturligt niveau. Resultatet af projektet giver altså en øget viden om og forståelse af, hvad der sker under braklægning og genopretning af natur på landbrugsarealer, og hvordan det sker. 

Selvom projektet ikke giver konkrete anbefalinger til, hvor mange år jorden skal ligge brak for at naturgenoprettelsen er komplet, kan resultaterne bruges til at forstå, hvordan naturgenopretning reelt foregår, og som understøttende viden til fremtidige genopretningsprojekter.

Projektet var finansieret af EU projektet EcoFINDERS (EU-FP7-264465).

Læs mere om projektet i Nature Communications her:

-        https://www.eurekalert.org/pub_releases/2017-02/nioe-wnr020717.php

-        http://www.nature.com/articles/ncomms14349#auth-15

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Viceinstitutleder og seniorforsker Anne Winding, Institut for Miljøvidenskab, AU på tlf.: +45 8715 8615 eller på mail: aw@envs.au.dk eller sektionsleder og seniorforsker John Jensen, Institut for Bioscience, AU på tlf.: +45 87158915 eller på mail: jj@bios.au.dk.