AU-forskning skal finde sammenhængen mellem luftforurening, sundhed og velfærd i hele Norden

Er nogle befolkningsgrupper i de nordiske lande mere udsatte for at blive syge og måske dø for tidligt af luftforurening og i så fald: hvilken indflydelse har det for fordelingen af velfærden i Norden?

21.08.2015 | Steen Voigt

Skorstensrøg

Særlig opmærksomhed i projektet vil være rettet mod de helbredskadelige, såkaldte fine partikler. Er det f.eks. partikler fra brændeovne, trafikken eller landbruget, der er mest skadelige for mennesker? Foto: Thomas Ellermann

Og hvilke er hovedkilderne i de enkelte lande til forureningen med f.eks. helbredskadelige partikler?

Disse og flere spørgsmål forventer professor Jørgen Brandt og seniorforsker Camilla Geels, Institut for Miljøvidenskab, sammen med Aarhus Universitet-kolleger fra Institut for Folkesundhed og Center for Integreret Registerbaseret forskning (CIRRAU) og med 13 andre partnere fra alle de øvrige nordiske lande at besvare over de kommende fem år. Deres forskning på tværs af adskillige forskningsdiscipliner - lige fra detaljeret kortlægning af emissioner og modellering af luftforurening over sundheds- og registerforskning til miljøøkonomi og fordeling af velfærd i bred forstand - er gjort mulig med en bevilling på 30 millioner norske kroner fra NordForsk-programmet for sundhed og velfærd.  

”Vi forventer først og fremmest at få ny viden om luftforureningens skadevirkninger på menneskers sundhed,” fortæller professor Jørgen Brandt og fortsætter:  ”Vores fokus vil være på den kemiske sammensætning af de enkelte luftforureningskomponenter og deres hovedkilder, hvordan disse påvirker forskellige befolkningsgrupper i de nordiske lande og forureningens effekter på sundhed og velfærd.”  

Forskerne skal i projektet ”Understanding the link between Air pollution and Distribution of related Health Impacts and Welfare in the Nordic countries” kortlægge luftforureningen og dens forskellige komponenter helt ned på en 1 km x 1 km-skala i alle de nordiske lande til brug i en unik, fælles database. Projektet vil også udvikle en fællesnordisk computermodellering af luftforureningen, der for første gang vil gøre det muligt at beregne luftforureningsniveauer på samme høje opløsning for alle landene.

Dataene skal i projektet anvendes til at vurdere og kvantificere landenes omkostninger gennem en længere årrække ved luftforureningens betydning for folkesundheden i form af bl.a. luftvejslidelser, hjertekarsygdomme, cancer, sygedage, hospitalsindlæggelser og for tidlig død.  

Fokus på fine partikler

Særlig opmærksomhed vil være rettet mod de helbredskadelige, såkaldte fine partikler (PM₂,₅). Dels skal de regionale luftforureningscomputermodeller udbygges med moduler, der bedre kan modellere partikeldannelsen i atmosfæren, dels skal kobling af forskningsdata inden for sundhed og epidemiologi med befolkningsregisterdata fortælle mere om partiklernes helbredseffekter alt efter deres kemiske sammensætning og ophav. Er det f.eks. partikler fra brændeovne, trafikken eller landbruget, der er mest skadelige for mennesker?  

”Ifølge WHO udgør luftforurening nu den største miljømæssige sundhedsrisiko i verden med væsentlig betydning for udviklingen af velfærd og med store samfundsøkonomiske omkostninger som følge af ringere sundhed, øget dødelighed og større ulighed i fordelingen af velfærd – både for det enkelte menneske og for befolkningsgrupper,” siger Jørgen Brandt og fortsætter:

”Lige nu er vores bedste viden, at der er en sammenhæng mellem den totale partikelmasse og helbredseffekterne. Vores forventning er, at den viden vi får gennem projektet omkring effekterne af de enkelte kemiske komponenter i partiklerne vil hjælpe til, at vi kan blive bedre til at regulere luftforureningen og prioritere indsatsen med fokus på de kilder, der giver de væsentligste helbredseffekter og dermed mindske dens skadevirkninger på sundhed og velfærd med færrest mulige omkostninger.”  

Om NordForsk’ program for sundhed og velfærd

Det nordiske program for sundhed og velfærd er et samarbejde mellem Finlands Akademi, Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom (Danmark), Islands forskningscenter Rannís, Norges forskningsråd, Forskningsrådet för hälsa, arbetsliv och velfärd (FORTE) (Sverige) og NordForsk. Programmet løber fra 2014 til 2018.

Det overordnede målet for programmet for sundhed og velfærd er at øge sundheden i de nordiske lande gennem at finde løsninger på samfunds- og folkesundhedsudfordringer ved hjælp af fremragende forskning. Programmet definerer sundhed og velfærd i et bredt perspektiv.

NordForsk er en organisation under Nordisk Ministerråd, som finansierer og tilrettelægger nordisk samarbejde inden for forskning og forskningsinfrastruktur.
NordForsk’ hjemmeside  

Kontakt: Professor Jørgen Brandt, tlf. +45 8715 8522, jbr@envs.au.dk
                 Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet  

Institut for Miljøvidenskab, Offentligheden / Pressen, Medarbejdere
Tags: Luftforurening, velfærd, sundhed, partikler, Norden, nordiske lande, biomasse, brændeovne, landbrug, traffik